EP-Nyt #26: Fordømmelse af terrorangrebet mod Israel

Denne uge har budt på oktobers sidste plenarsamling. Den igangværende konflikt i Israel og Gaza har ligesom i resten af verden fyldt en del, men der har også været plads til andre temaer. Journalister og menneskerettighedsforkæmpere er også blevet hyldet med priser. Læs mere om de emner og meget mere længere nede i nyhedsbrevet.

God læselyst!

• MEP’erne fordømmer Hamas’ terrorangreb mod Israel og udtrykker bekymring for humanitære konsekvenser i Gaza
• MEP’erne støtter en langsigtet løsning for Ukraine
• Dagligdagen for EU’s fiskere bliver fyldt med elektroniske tiltag  
• EU-topmøde i næste uge: Hvad er MEP’ernes forventninger?
• Parlamentet vil give yderligere støtte til ny forskningspulje
• Menneskerettighedsforkæmpere og journalister hyldet 
  • Iranske kvinders kamp for rettigheder modtager prestigefyldt pris
  • Samarbejde mellem græske, tyske og britiske journalister bliver anerkendt
• Kort nyt:
  • Parlamentet vedtager sin position for EU-budgettet for 2024
  • Virker EU’s sanktioner mod Rusland?
• Den kommende uge i Parlamentet
• Skal du være vores nye trainee?
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

MEP’erne fordømmer Hamas’ terrorangreb mod Israel og udtrykker bekymring for humanitære konsekvenser i Gaza

”Situationen i Israel, Gaza og resten af Mellemøsten er øverst på vores liste over bekymringer. Virkeligheden i området er rædselsfuld, tragisk og desperat.”

Med de ord indledte parlamentsformand Roberta Metsola et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd og adresserede den igangværende konflikt i Israel og Gaza. Hun og formand for Kommissionen Ursula von der Leyen besøgte i sidste uge Israel. Bekymringerne for situationen kom også til at sætte tonen for resten af denne uge, hvor den igangværende konflikt blev vendt fra mange forskellige vinkler.

Onsdag debatterede MEP’erne situationen med Rådet og Kommissionen, hvor det danske parlamentsmedlem Margrete Auken (De Grønne/SF) indtog talerstolen. Hun lagde vægt på, at hun ser en to-statsløsning som vejen frem, og at det er vigtigt at holde fokus på de humanitære konsekvenser, som konflikten har for begge sider:

”Hvis vores fordømmelse af Hamas skal være troværdig, kan det ikke nytte noget, at vi ikke holder fast i, at begge sider skal respektere folkeretten. Og lad mig så også sige, at vi står nu med et stort ansvar for her i Europa, at vi når frem til en rigtig fred.”

Kort før debatten onsdag havde en eksplosion ved et hospital i Gazastriben ført til store civile tab, og der er stadig usikkerhed om, hvad der lå bag eksplosionen, og om det var et uheld eller ej. 

Det påvirkede også den resolution, som et stort flertal i Parlamentet vedtog torsdag. Her blev der bl.a. lagt vægt på at undersøge den ovenstående sag nærmere. Samtidig understregede MEP’erne i resolutionen også Parlamentets fordømmelse af Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober, og at Israel i den forbindelse har ret til at forsvare sig selv i overensstemmelse med den humanitære folkeret. 

MEP’erne udtrykte også dyb sorg over alle de civile tab og en dyb bekymring over den humanitære situation i Gazastriben, at den humanitære bistand til Gaza skal øges, og det skal sikres, at EU-midler hverken direkte eller indirekte finansierer terrorisme. Alle de førnævnte perspektiver har også fået MEP’erne til at opfordre til en humanitær pause i kampene.
 

MEP’erne støtter en langsigtet løsning for Ukraine

I over halvandet år har der været krig i stor skala i Europa, og selvom den stadig er i gang, har Europa-Parlamentet også brugt en del af denne uge på at skue mod Ukraines fremtid.

Mere specifikt er der tale om den såkaldte Ukraine-facilitet, der skal være med til at sikre en genopbygning og modernisering af landet efter krigens hærgen.

Tirsdag godkendte Parlamentet faciliteten på 50 mia. EUR ved en afstemning. MEP’erne understregede samtidig et behov for at vedtage faciliteten hurtigst muligt, da der ellers ikke er nogen bistand på programmet for Ukraine i 2024. Det kræver også en revision af EU’s langsigtede budget.

Samtidig understregede MEP’erne bl.a., at dele af finansieringen bør komme fra russiske aktiver, der er blevet indefrosset som led i EU’s sanktioner. Parlamentet mener også, at Ukraine løbende skal opfylde kravene til at blive en del af EU for at få del i midlerne. Parlaments ændringer giver også mulighed for en større gennemsigtighed i faciliteten - for eksempel i form af en webportal om den. 

Når Rådet er nået til enighed om en fælles holdning, kan forhandlingerne med EU-landene om faciliteten begynde.
 

Dagligdagen for EU’s fiskere bliver fyldt med elektroniske tiltag 

Sporing, overvågning og elektroniske indberetninger. Det bliver for fremtiden hverdag for fiskerne i EU. 

Tirsdag blev en ny forordning om fiskerikontrol endeligt vedtaget af MEP’erne, og den betyder bl.a., at alle fiskerifartøjer i EU skal have en sporingsanordning, som gør det muligt at finde dem. Derudover skal alle fangster indberettes elektronisk, og EU-fartøjer på 18 meter eller mere skal have installeret en form for elektronisk overvågning, typisk i form af kameraer. Det skal være med til at sikre, at de overholder fiskerilovgivningen. 

Det danske parlamentsmedlem Asger Christensen (Renew/V), der er næstformand i Fiskeriudvalget, tog mandag del i debatten om den nye lovgivning. Her gav han først udtryk for sin begejstring for det nye sæt regler:

”Endelig kommer der en aftale, som fiskerne har set frem til i lang tid, og det fortjener de. Der er rigtig mange gode elementer i den nye fiskerikontrol, der vil gøre livet lettere for fiskerne. Tak for det,” sagde han fra talerstolen. 

Det var dog ikke alle dele af aftalen, der fik begejstringen frem hos Asger Christensen. Det var særligt de nye regler om overvågning på fartøjerne, der vakte undren:

”Men jeg kan ikke forstå, hvordan man kan tvinge fiskerne til at sætte kameraer på deres fartøjer uden at lette byrden for dem i stedet. Det kunne vi nemt have gjort ved at give fiskerne frit redskabsvalg, når de har kameraer på deres fartøjer. Noget-for-noget-princippet, det synes jeg, at vi mangler.”
 

EU-topmøde i næste uge: Hvad er MEP’ernes forventninger?

I slutningen af næste uge mødes alle EU’s statsledere i Det Europæiske Råd. Topmødet finder sted over to dage - den 26.-27. oktober - og alt tyder på, at der bliver rigeligt at drøfte.

Onsdag fik MEP’erne mulighed for at fortælle, hvad de syntes, at EU-landenes ledere skal tale om. Blandt dem, der indtog talerstolen, var det danske medlem af Parlamentet Christel Schaldemose (S&D/S), som ønskede, at opmærksomheden blev rettet mod Ukraine:

”Knap 20 måneder. Så længe har Ruslands angrebskrig mod Ukraine varet. Nyhedsværdien er blevet mindre, der er længere tid mellem reportagerne fra Ukraine, og breaking news på TV indeholder andre brandpunkter nu. Men vores støtte må ikke vakle. Det er det, der er mit budskab i dag: Fortsæt støtten, fortsæt sammenholdet. Vi ved, at krigen er et maraton og ikke en sprint. Og vi skal være med det ukrainske folk hele vejen igennem.”

Og det lader til, at Christel Schaldemose får sit ønske opfyldt, da Ukraine i skrivende stund er et af punkterne på dagsordenen for topmødet.

Parlamentet vil give yderligere midler til ny forskningspulje

En ny forskningspulje er på vej. Dens forkortede navn er STEP - den såkaldte Strategic Technologies for Europe Platform. Tirsdag vedtog Parlamentet deres position, som foreslår at øge støtten til puljen med 13 mia. EUR. Det er tre milliarder mere end de 10, der oprindeligt var foreslået af Kommissionen. 

STEP skal være med til at støtte industrier i EU’s konkurrenceevne via investeringer i kritiske teknologier. Det kan eksempelvis være AI, robotteknologi og vedvarende energi. Platformen bygger på flere allerede eksisterende programmer som Den Europæiske Forsvarsfond, Innovationsfonden og InvestEU. STEP indeholder også et ”suverænitetssegl”, der giver bedre adgang til finansiering. Målet med platformen er også at mindske afhængigheden af industrier uden for EU.

Når Rådet også har vedtaget sin position, kan forhandlingerne om platformen med medlemslandene begynde.

Menneskerettighedsforkæmpere og journalister hyldet 
 

Iranske kvinders kamp for frihed modtager prestigefyldt pris

For lidt over et år siden blev 22-årige iransk-kurdiske Jina Mahsa Amini anholdt af politiet i Teheran. Hun havde angiveligt ignoreret de iranske love ift. at være tildækket. Den fysiske vold under varetægtsfængslingen var så massiv, at hun tre dage senere døde af sine kvæstelser.

Det satte gang i massive protester i Iran, som blev til kvinderettighedsbevægelsen: Kvinde/liv/frihed. Og torsdag modtog Jina Mahsa Amini og bevægelsen EU’s største anerkendelse for kampen for menneskerettigheder: Sakharovprisen. 

Det var Parlamentets formand, Roberta Metsola, der annoncerede modtageren af årets pris, og hun satte bl.a. disse ord på frihedskampen i Iran:

”Ved at vælge dem som modtagere af Sakharovprisen for tankefrihed 2023 husker Parlamentet deres kamp og hædrer fortsat alle dem, der har betalt den ultimative pris for frihed.”

De to andre finalister til prisen var Vilma Núñez de Escorcia og biskop Rolando José Álvarez Lagos fra Nicaragua, som kæmper for menneskerettigheder i det mellemamerikanske land og Justyna Wydrzyńska (Polen), Morena Herrera (El Salvador) og Colleen McNicholas (USA), som repræsenterer en international kamp for retten til frie og sikre aborter.
 

Samarbejde mellem græske, tyske og britiske journalister bliver anerkendt 

Midt i juni mistede over 600 migranter livet omkring 50 sømil fra Pylos i det sydvestlige Grækenland. De havde få dage forinden forladt Libyen.

Siden har en gruppe journalister fra henholdsvis Grækenland, Tyskland og Storbritannien kortlagt et sammensurium af forspildte redningsmuligheder og dystre omstændigheder - bl.a. ignorerede tilbud om hjælp, og at den græske kystvagt var skyld i forliset. 

Det internationale journalistiske arbejde er nu blevet anerkendt af EU ved modtagelsen af Daphne Caruana Galizia-prisen, der er opkaldt efter den maltesiske journalist og blogger, som blev dræbt med en bilbombe i 2017.

Også denne pris blev uddelt af Parlamentets formand, der benyttede muligheden til at understrege Europa-Parlamentets opbakning til journalister verden over:

”Journalister rundt om i verden er fortsat forfulgt, bare fordi de udfører deres arbejde. Europa-Parlamentet står sammen med dem i deres langvarige kamp for at beskytte pressefriheden og mediepluralismen i og uden for Europa.” 

Det var journalister fra det græske undersøgende medie Solomon, den tyske broadcaster StrgF/ARD og britiske The Guardian, som modtog prisen.

Kort nyt
 

Parlamentet vedtager sin position for EU-budgettet for 2024

Det kommende år var også på programmet i form af en debat og afstemning om budgettet for 2024. Her var - som tidligere nævnt - Ukraine og STEP på agendaen. 

Til debatten om budgettet tog den danske MEP Morten Løkkegaard ordet og satte fokus på unge og kultur. Mere specifikt opfordrede han til at hæve støtten til projekterne Creative Europa og Erasmus+:

”Vi må ikke glemme i Europa, at vi har de unge, at vi har kulturen, selv når kriserne rammer mest.” 

Vedtagelsen af budgettet går nu ind i længere fase med forhandlinger med Rådet, hvor det og Parlamentet skal nå frem til en fælles aftale.

Virker EU’s sanktioner mod Rusland?

Svaret er både ja og nej, hvis man spørger MEP’erne. Krig var på mange områder et altoverskyggende tema til denne plenarsamling, og i løbet af ugen debatterede MEP’erne også et konkret værktøj i kampen mod krig: sanktioner. 

Her kom to danske MEP’er på banen i form af Nikolaj Villumsen (Left/EL) og Christel Schaldemose (S&D/S), der havde forskellige bud på, om sanktionerne mod Rusland i forbindelse med landets krig mod Ukraine har haft den ønskede effekt.

Her opfordrede Christel Schaldemose til tålmodighed:

”EU har vedtaget et historisk antal sanktioner mod Rusland, og alligevel fortsætter krigen. Betyder det, at sanktioner så ikke virker? Nej, for sanktioner er ikke en bulldozer, som kører ind og vælter huset over natten. Sanktioner er en forhammer, som du igen og igen banker mod husets betonfundament: Sanktionspakke efter sanktionspakke.”

Nikolaj Villumsen mente derimod, at EU bør ”gøre det bedre”:

”Har EU’s sanktioner mod Rusland været effektive? Nej, det har de desværre ikke,” sagde han. 

Den kommende uge i Parlamentet

I næste uge er MEP’erne tilbage i Bruxelles, og ugen byder på flere forskellige interessante drøftelser i udvalgene. MEP’erne skal bl.a. ind på:

• Online misbrug af børn (Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender)
• Net-Zero Industry Act (Udvalget om Industri, Forskning og Energi)
• Emballage og affaldsemballage (Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed)
• CO2-udledning fra busser og lastbiler (Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed)
• Fjernelse af kulstof (Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed)
• Bæredygtig brug af pesticider/glyphosat (Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed)
• Right to repair (Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse)

Skal du være vores nye trainee?

Har du lyst til at lære EU bedre at kende? Og selv få lov til at udfolde og forbedre din faglighed?

Så har du mulighed for at søge om at blive en af vores nye trainees. På vores kontor i København skal vi fra 1. februar og 1. marts have i alt tre nye trainees med forskellige fokusområder. Du kan læse mere om de forskellige stillinger på vores website.

Denne periode som trainee bliver noget særligt, da du bliver en central del af optakten til og selve Europa-Parlamentsvalget den 9. juni.

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og næste års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni 2024, og du finder den her.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede i sommeren 2024, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 20/10/2023 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Johanne Faigh Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11