EP-Nyt #23: Journalister skal beskyttes mod overvågning
MEP’erne ser frem mod en plenarsamling, hvor de skal stemme om alt fra pressefrihed og handelsværktøjer til nye kommissærer og asbest.
Denne uge har MEP’erne i høj grad brugt på at forberede næste uges plenarsamling. Derfor kigger vi i dag primært frem mod, hvad der vil være på programmet i Strasbourg i næste uge.
Det er et bredt program. Der er både en styrkelse af pressefriheden og beskyttelse af journalister, en ny kommissær, et nyt handelsværktøj, der skal beskytte EU bedre mod udenlandsk indblanding, samt et stop for såkaldt greenwashing på programmet.
Læs om det (og meget mere) i denne uges korte og præcise nyhedsbrev. God fornøjelse!
- Journalister skal beskyttes bedre i ny medielov
- Nyt handelsinstrument skal beskytte EU mod udenlandsk afpresning
- Ny mærkningsordning til bekæmpelse af ”Greenwashing”
- Kort nyt:
- Kommissærer til jobsamtale i Parlamentet
- MEP'erne skal vurdere fremskridtene i forhandlingerne om en ny pagt om asyl og migration
- MEP’erne skal stemme om bedre beskyttelse mod asbest
- Pressekit til EU-interesserede journalister
- EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg
Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.
Journalister skal beskyttes bedre i ny medielov
Det er ikke alle steder i EU, at journalister har det lige let. Derfor bliver der i EU arbejdet for en ny lov, der skal sikre mediefrihed.
Parlamentet ønsker, at den europæiske lov om mediefrihed, som MEP'erne skal diskutere og stemme om tirsdag, forpligter medlemslandene til at sikre mediepluralisme og beskytte mediernes uafhængighed mod statslig, politisk, økonomisk og privat indblanding.
MEP'erne presser på for et forbud mod alle former for indblanding i mediers redaktionelle beslutninger og ønsker at forhindre, at der udøves eksternt pres på journalister. Det kan være alt fra at tvinge dem til at offentliggøre deres kilder eller få adgang til krypteret indhold på deres enheder til målrettet at gå efter dem med spyware.
Mandatet til forhandlingerne med medlemslandene, som er det, de stemmer om tirsdag, har også til formål at gøre medieejerskab mere gennemsigtigt. Det skal også beskytte medieforetagender mod meget store onlineplatformes vilkårlige beslutninger, styrke industriens økonomiske levedygtighed og indføre et loft over reklamer fra offentlige instanser for at undgå, at medierne bliver afhængige af indtægten fra dem.
Nyt handelsinstrument skal beskytte EU mod udenlandsk afpresning
Nye handelsregler skal hjælpe EU til at modsætte sig trusler om eksempelvis særtold fra fremmede magter. Det skal bekæmpe muligheden for, at andre kan true sig til politiske ændringer i EU ved hjælp af økonomisk tvang - og sætte EU i stand til at kæmpe tilbage på handelsfronten, hvis det skulle komme så langt.
Det såkaldte instrument til bekæmpelse af tvang, der skal debatteres mandag og kommer til endelig afstemning tirsdag, skal beskytte EU's og medlemslandenes suverænitet i et geopolitisk miljø, hvor handel og investeringer i stigende grad bliver anvendt som våben af udenlandske magter.
Forordningen vil gøre det muligt for EU, som en sidste udvej, at reagere i overensstemmelse med international lov, hvis EU eller et medlemsland økonomisk afpresses af et ikke-EU-land, der forsøger at påvirke et bestemt politisk valg eller en bestemt holdning.
Hovedformålet med det nye værktøj er at afskrække ikke-EU-lande fra at forsøge at afpresse eller få dem til at ophøre med tvang og dermed undgå en eskalation af konflikten. Efter den nye forordning vil EU kunne træffe modforanstaltninger, herunder indførelse af told, handelsrestriktioner for varer og tjenesteydelser, restriktioner for adgang til offentlige indkøb og udenlandske investeringer.
Ny mærkningsordning til bekæmpelse af ”Greenwashing”
Nogle gange kan det være svært at vurdere, om det produkt, man står med i hånden, rent faktisk gør en forskel eller bare er pyntegrønt.
Men fremover skal det være nemmere at gennemskue, om det er ægte grønt, det man handler med - i hvert fald på obligationsmarkedet. MEP'erne forventes nemlig at godkende en ny frivillig standard for brugen af et "europæisk grønt obligationsmærke", som er det første af sin art i verden for grønne obligationer.
Denne forordning fastsætter ensartede krav til udstedere af obligationer, der ønsker at anvende betegnelsen "europæisk grøn obligation" for deres miljømæssigt bæredygtige obligationer. Den supplerer de forskellige systemer, som EU har indført for at bekæmpe såkaldt greenwashing, når virksomheder fremstiller noget som miljø- eller klimavenligt, uden det rent faktisk er det. Det skal give investorerne mulighed for at kunne opbygge deres grønne portefølje uden at være i tvivl, om de gør en grøn forskel. De klare kriterier bør også tilskynde til udstedelse af flere grønne obligationer.
Grønne obligationer kan spille en afgørende rolle i finansieringen af omstillingen til en lavemissionsøkonomi og kan bidrage til at mobilisere den kapital, der er nødvendig for at nå ambitiøse klima- og bæredygtighedsmål.
Kort nyt
Kommissærer til jobsamtale i Parlamentet
Kommissionen får sandsynligvis et nyt ansigt - og det betyder flere opgaver til en siddende kommissær.
Derfor afholder Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed mandag og tirsdag høringer med en ny potentiel kommissær fra Nederlandene og den siddende kommissær fra Slovakiet, Maroš Šefčovič.
Udvalget vil vurdere færdigheder, erfaring og egnethed hos den indstillede kommissær for klimaindsats Wopke Hoekstra (Nederlandene) den 2. oktober. Han skal afløse Frans Timmermans, der trådte tilbage den 22. august for at stille op som kandidat ved det kommende parlamentsvalg i Holland.
Maroš Šefčovič, der i øjeblikket er næstformand i Kommissionen med ansvar for interinstitutionelle forbindelser og fremsyn, vil blive hørt af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed den 3. oktober, efter at han også blev tildelt rollen som ledende næstformand for den europæiske grønne pagt efter Frans Timmermans' fratræden.
Efterfølgende vil der være en proces, der leder frem til en afstemning på plenarmødet torsdag den 5. oktober om begge udnævnelser.
MEP'erne skal vurdere fremskridtene i forhandlingerne om en ny pagt om asyl og migration
Onsdag skal MEP’erne diskutere behovet for en hurtig vedtagelse af en ny europæisk pagt om asyl og migration, der længe er blevet debatteret af medlemslandene.
MEP'erne vil drøfte status for forhandlingerne med det spanske rådsformandskab og Kommissionen. Situationen i nogle lande, f.eks. Italien — og især på øen Lampedusa — vil få en fremtrædende plads.
Efter Parlamentets bekræftelse af sin holdning til centrale forslag i april 2023 har MEP'erne og medlemslandene været involveret i intense forhandlinger for at opnå meningsfuld solidaritet og dele ansvaret for at forvalte migrationen mere retfærdigt. Dette er en topprioritet for Europa-Parlamentet, som sigter mod at afslutte reformen inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2024.
Danmark vil grundet retsforbeholdet stå uden for centrale dele af aftalen, men vil stadig blive berørt, hvis den bliver gennemført.
MEP’erne skal stemme om bedre beskyttelse mod asbest
Parlamentet skal tirsdag stemme om nye regler, som skal beskytte folk, der arbejder med asbest, mod de sundhedsrisici, de udsættes for. Reglerne skal også gøre det nemmere at opdage asbest tidligere.
Direktivet, som Parlamentet allerede har forhandlet på plads med medlemsstaterne, vil nedsætte grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering med asbest og opfordrer til brugen af mere moderne og præcis teknologi til at opfange tilstedeværelsen af små asbestfibre.
78% af al arbejdsrelateret kræft, der bliver anerkendt i EU’s medlemsstater, er relateret til asbest. Selvom asbest i alle former har været ulovligt i EU siden 2005, er der stadig asbestfibre i millioner af bygninger, hvilket fører til over 70.000 dødsfald om året på tværs af EU.
Pressekit for EU-interesserede journalister
Er du journalist med interesse i EU og næste års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.
Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.
Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 6. til 9. juni 2024, og du finder den her.
EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg
Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.
Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede i sommeren 2024, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.
Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.
Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.
Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.