EP-Nyt #22: "EU skal fuldendes"

Årets EU-begivenhed fandt i denne uge sted i Strasbourg. Her gæstede kommissionsformand Ursula von der Leyen Europa-Parlamentet for at holde sin tale om unionens tilstand. Hun kom vidt omkring, men særligt hendes udtalelser om, at en udvidelse af EU i hendes øjne er nødvendig, har været opsigtsvækkende.

Som om det ikke var nok, har MEP’erne også haft travlt med alle de andre vigtige debatter og afstemninger på denne uges plenarsamling. De har vedtaget alt fra sikrere adgang til kritiske råstoffer, regler om både mindre luft- og mindre vandforurening og mere vedvarende energi til fælles indkøb af forsvarsmateriel og et ekstra mandat til Danmark i Parlamentet.

Det og meget mere kan du læse om i denne uges nyhedsbrev. God fornøjelse!

• Von der Leyen debatterede EU’s tilstand med MEP’erne
• Ekstra dansk mandat i Europa-Parlamentet
• EU vil sikre sin forsyning af kritiske råstoffer til den grønne omstilling
• Gennemsigtighed i Parlamentet
• Grønt nyt:
  • Renere luft i EU
  • Renere overflade- og grundvand
  • Grøn jetbrændstof i EU-lufthavne i 2050
  • Ny lov skal sikre mere vedvarende energi
• Kort nyt:
  • MEP’erne udpeger Iliana Ivanova som ny kommissær
  • Mere forbrugerbeskyttelse på elmarkedet
  • Millioner til fælles indkøb af forsvarsmateriel
  • Tale fra den eksilerede belarusiske oppositionsleder Tsikhanouskaya
• Pressekit til EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Von der Leyen debatterede EU’s tilstand med MEP’erne

Ugens store begivenhed må siges at være Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand i plenarsalen i Strasbourg og den efterfølgende debat med MEP’erne. Denne årligt tilbagevendende begivenhed kan sammenlignes med statsministerens tale og åbningsdebatten i Folketinget. Talen skal gøre status over de ting, EU har opnået det seneste år og udpege retningen for det kommende år.

Og med under 300 dage til Europa-Parlamentsvalget 6.-9. juni næste år var der rigeligt at tage fat på. I talen kom Ursula von der Leyen blandt andet ind på EU’s fortsatte og øgede støtte til Ukraine, en styrkelse af retsstatsprincippet, migration, forbindelserne mellem EU og Afrika, kampen mod klimaforandringerne, AI, en såkaldt ”antisubsidie”-undersøgelse af kinesiske elbiler, fødevaresikkerhed og et kommende topmøde mellem arbejdsmarkedets parter. Men særligt ét emne fyldte i talen.

Vi skal forberede os på en udvidelse af EU
”I en verden, hvor størrelse og vægt betyder noget, er det afgjort i Europas strategiske og sikkerhedsmæssige interesse at fuldende Den Europæiske Union,” lød det fra kommissionsformanden.

Derfor opfordrede hun medlemslandene til at indstille sig på, at kandidatlandene Ukraine, landene på Vestbalkan og Moldova bør blive medlemmer af EU på sigt. Det skal dog ske uden at gå på kompromis med de eksisterende tiltrædelseskriterier, de såkaldte Københavnskriterier:

”Tiltrædelse er meritbaseret, og Kommissionen vil altid forsvare dette princip,” sagde hun, men understregede de store fremskridt, kandidatlandene allerede har taget hen mod optagelse.

Livlig debat med MEP’erne
En vigtig del af begivenheden er den efterfølgende debat mellem MEP’erne og Ursula von der Leyen. Her kan de stille Kommissionsformanden til ansvar og komme med deres egne forslag til, hvad Kommissionen bør prioritere i sit arbejde.

Særligt lederne af de politiske grupper i Europa-Parlamentet fik mulighed for at komme med indlæg i debatten. Blandt andre den tyske Manfred Weber, der er leder af den konservative EPP-gruppe, der fremhævede tre prioriteter: økonomisk vækst, migration og beskyttelse af flygtninge og nødvendigheden af en europæisk forsvarsunion.

Spanske Iratxe García, lederen af den socialdemokratiske gruppe S&D, fokuserede på at fremme den grønne omstilling, styrke den sociale søjle i EU, gøre kønsbestemt vold til en EU-forbrydelse og at de indefrosne russiske aktiver bør anvendes til at finansiere genopbygningen af Ukraine.

Lederen af den liberale gruppe Renew, franske Stéphane Séjourné, fremhævede sine bud på EUs sejre i de seneste år: EUs samlede reaktion på pandemien, at vi står sammen mod Ruslands aggression over for Ukraine og fremskridtene omkring EU’s klimaindsats og den europæiske grønne pagt.

De Grønnes Philippe Lamberts, ECR's  Ryszard Legutko, ID's Marco Zanni og venstrefløjens Martin Schirdewan gav også hver deres bud på, hvad Kommissionen burde fokusere på fremadrettet. Du kan se hele debatten her, hvor også MEP Nikolaj Villumsen (Enhedslisten/Left) som den eneste dansker fik mulighed for at byde ind. 

Ekstra dansk mandat i Europa-Parlamentet

Danmark får et ekstra mandat i Europa-Parlamentet til næste valg. Det vedtog Parlamentet endeligt onsdag i denne uge. Dermed er det 15 danske MEP’er, vi skal vælge til Europaparlamentsvalget til juni næste år.

Det ekstra mandat til Danmark kommer, fordi MEP’erne nu har godkendt medlemslandenes beslutning om at øge antallet af pladser i Europa-Parlamentet i den næste valgperiode fra 705 til 720. Det forslag var baseret på Parlamentets rapport fra juni 2023, som startede processen og er baseret på ændringer i landenes befolkningsstørrelser siden valget i 2019.

Det er altså ikke kun Danmark, der får en ekstra plads. Frankrig, Spanien og Nederlandene får yderligere to pladser, mens Belgien, Polen, Finland, Slovakiet, Irland, Slovenien, Østrig og Letland (ligesom Danmark) får en ekstra MEP til næste valg.

Der er ikke nogen fast formel for, hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet hvert land skal have. Men Parlamentets sammensætning vurderes inden hvert valg i overensstemmelse med traktaternes principper.

Det betyder højst 750 medlemmer plus formanden, mindst 6 og højst 96 pladser for hvert EU-land og ud fra princippet om degressiv proportionalitet - altså at de mindre lande har en relativ større andel af medlemmerne end de større lande. Det hele foregår på grundlag af de seneste befolkningstal.

EU vil sikre sin forsyning af kritiske råstoffer til den grønne omstilling

Hvis vi skal være sikre på at kunne gennemføre både den grønne og den digitale omstilling, bliver vi nødt til at have de materialer, det kræver. Og i en usikker tid med krig i Europa, og hvor coronakrisen viste, hvor sikre vores forsyningslinjer egentlig er, er det kun blevet endnu vigtigere.

Derfor har MEP’erne torsdag vedtaget deres forhandlingsmandat til en ny lov, der skal sikre forsyningen af kritiske råstoffer, såsom lithium til batterier og silicium til mikrochips.

Loven sætter bl.a. mere ambitiøse genanvendelsesmål for strategiske råstoffer fra affaldsprodukter. MEP’erne ønsker også at presse på for et stærkere fokus på forskning omkring erstatningsmaterialer og produktionsprocesser, der kan erstatte de her svært tilgængelige råstoffer på de mest kritiske områder.

Loven skal også mindske bureaukratiet omkring godkendelsen af nye mineprojekter og sikre mere miljøvenlige minedrifts- og produktionsmetoder.

Parlamentet vil nu indlede trilogforhandlinger med Rådet og Kommissionen, som man håber at afslutte i år.

Gennemsigtighed i Parlamentet

Der skal ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved Europa-Parlamentet og dets medlemmers integritet. Derfor har MEP’erne den seneste tid arbejdet på strammere regler om gennemsigtighed for sine egne medlemmer. Og torsdag i denne uge kunne de så med et stort flertal vedtage en ordentlig omgang stramninger på baggrund af formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsolas 14-punkts reformplan.

De nye regler betyder blandt andet:

• MEP’erne skal fremover offentliggøre endnu flere møder med interesseorganisationer og repræsentanter fra tredjelande - og ikke kun hvis de har særlige formandsposter.
• De skal offentliggøre deres aktiver både i starten og slutningen af embedsperioden.
• En udvidet og klarere definition på interessekonflikter og stærkere sanktionsmuligheder, hvis de bliver respekteret.
• Strammere regler for at undgå såkaldte ’svingdørs’-problematikker, så tidligere MEP’er med særlig viden får sværere ved at agere lobbyister.

Stramningerne kommer, efter belgisk politi sidste år anholdt og siden sigtede en lille gruppe MEP’er og deres assistenter for at have modtaget betaling for bl.a. at tale positivt om Qatar i Parlamentet.

Grønt nyt

Renere luft i EU
Der skal være færre forurenede stoffer i luften, der kan skade mennesker og naturlige økosystemer, hvis det står til MEP’erne. De har netop vedtaget deres forhandlingsmandat til en revideret lov for at forbedre luftkvaliteten i EU. Ifølge forslaget skal der være lavere grænser for luftforurenende stoffer fra 2035, og nulforurening inden 2050.

Der er rigtig god grund til at lave nye regler. Luftforurening er nemlig den største miljømæssige årsag til tidlig død i EU med ca. 300.000 for tidlige dødsfald om året (tjek her for at se, hvor ren luften er i din by).

De mest skadelige ting er ifølge EEA: partikler (PM2.5, PM10), NO2 (nitrogendioxid), SO2 (svovldioxid) og O3 (ozon).

Renere overflade- og grundvand
Parlamentet har tirsdag vedtaget sin holdning til øget beskyttelse af vores overflade- og grundvand. Med loven ønsker MEP’erne, at menneskers sundhed og naturlige økosystemer bliver bedre beskyttet mod forurenende stoffer. Det skal eksempelvis gøres ved, at mikroplast og flere PFAS-stoffer kendt som ”evighedskemikalier” kommer på listen over forurenende stoffer.

Den vedtagne rapport indeholder også strengere standarder for flere pesticider (herunder glyphosat og atrazin) og lægemidler.

MEP'erne er klar til at indlede forhandlingerne om lovgivningens endelige udformning, når Rådet er nået til enighed om sin holdning.

Grøn jetbrændstof i EU-lufthavne i 2050
70% af jetbrændstof i EU's lufthavne skal være grøn inden 2050. Det mener et stort flertal af MEP’erne, som onsdag stemte endeligt for nye regler om grønnere flybrændstoffer, som Rådets og Parlamentets forhandlere blev enige om i april 2023. Reglerne fastsætter minimumsandelen af grønnere jetbrændstoffer, der skal stilles til rådighed i EU's lufthavne.

2% af flybrændstofferne skal være bæredygtige i 2025, og 70% i 2050. Ifølge loven anses eksempelvis brint og brændstof fremstillet af brugt madolie som grønt.

Ny lov skal sikre mere vedvarende energi
Vedvarende energi skal udgøre mindst 42.5% af EU’s energiforbrug senest i 2030. Det har MEP’erne vedtaget endeligt. Direktivet, der hænger sammen med EU's grønne pagt og REPowerEU-initiativer, skal øge andelen af vedvarende energi i EU's endelige energiforbrug til 42,5% inden 2030. Det opdaterede direktiv vil også gøre godkendelsesproceduren hurtigere for nye vedvarende energiprojekter såsom solceller eller vindmøller.

Kort nyt

MEP’erne udpeger Iliana Ivanova som ny kommissær
Den bulgarske Iliana Ivanova skal være ny EU-kommissær for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge. Det har et stort flertal af MEP’erne godkendt onsdag. 522 stemte for, 27 imod, mens 51 undlod at stemme.

Ivanova overtager posten fra Mariya Gabriel, der er blevet udenrigsminister i Bulgarien. 

Mere forbrugerbeskyttelse på elmarkedet
Der er ikke nok gennemsigtighed på elmarkedet, og det medvirker til store udsving i priserne, mener et stort flertal af MEP’erne.

Derfor har de torsdag stemt på deres bud på en lov, der skal sikre øget tilsyn, mere åbenhed og derfor mere stabile priser på elmarkedet. Forslaget fungerer som Parlamentets forhandlingsgrundlag, når de indgår i forhandlinger med medlemslandene om lovens endelige udformning.

Millioner til fælles indkøb af forsvarsmateriel
MEP’erne har endeligt vedtaget et styrket fælles indkøb af forsvarsmateriel. Frem til slutningen af 2025 er der sat €300 millioner af til medfinansiering, hvis mindst tre EU-lande går sammen om indkøbet. Hvis forsvarsmaterielet skal sendes til Ukraine, vil EU støtte en større andel.

Tale fra den eksilerede belarusiske oppositionsleder Tsikhanouskaya
Efter EU’s tilstand onsdag var blevet debatteret med kommissionsformanden, blev det tid til en anden stor taler. Den eksilerede belarusiske oppositionsleder Sviatlana Tsikhanouskaya var på besøg i Europa-Parlamentet, hvor hun i sin tale bad MEP’erne om støtte og hjælp. Hun foreslog bl.a. at underskrive en aftale før EP-valget til juni næste år, som skal være grundlag for et bedre samarbejde mellem Belarus og Europa-Parlamentet. ”Belaruserne ønsker at vide, at vores land ikke vil blive givet til Putin som en trøstepræmie,” sagde hun.

Du kan se eller gense talen her.

Pressekit til EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og næste års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 6. til 9. juni 2024, og du finder den her.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede i sommeren 2024, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.