EP-Nyt #21: MEP’er varmede op med taler om EU’s tilstand

Ligesom skoleelever og universitetsstuderende har indfundet sig på landets læreanstalter, så er MEP’erne tilbage og godt i gang med det afgørende træk inden deres afsluttende eksamen - EU-valget til juni næste år.

Mens MEP’erne i denne uge både har haft en ny kommissær til jobsamtale og i udvalgene har arbejdet på alt fra medielovgivning til mere forbrugerbeskyttelse på energimarkedet, så er det i næste uge, det går rigtig løs.

De får nemlig rigeligt at se til med efterårets første plenarsamling, der har alt fra en forøgelse af den vedvarende energi, renere luft og grundvand til grønne flybrændstoffer og en sikring af vores adgang til kritiske råstoffer på programmet.

Måske vigtigst af alt kigger kommissionsformand Ursula von der Leyen forbi plenarsalen i Strasbourg og giver sit bud på den Europæiske Unions tilstand i sin årlige tale til Parlamentet og borgerne. Den tale gav en håndfuld danske MEP’er også deres bud på hos Altinget i denne uge.

Alt det kan du læse mere om i nyhedsbrevet, der er tilbage fra sin sommerpause. God læselyst!

• MEP’ernes bud på EU’s tilstand
• Kort i denne uge:
  • Stoltenberg til MEP’erne: Ukraine vinder gradvist frem i krigen
  • Beskyttelse af medier mod politisk indblanding
  • Kommissionskandidat til ”jobsamtale” i Parlamentet
  • Mere forbrugerbeskyttelse på elmarkedet
• Topemnerne for næste uges plenarsamling: SOTEU, grøn energi og råstoffer
  • State of the European Union-debat med von der Leyen
  • Mere vedvarende energi
  • Renere luft i EU
  • Egen forsyning af kritiske råstoffer
  • Forbedring af EU's overflade- og grundvandskvalitet
  • Grønne flybrændstoffer
• EU gjorde moden grøn på Ungdommens folkemøde
• Pressekit til EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

 

MEP’ernes bud på EU’s tilstand

På onsdag holder formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sin fjerde og måske sidste State of The European Union-tale i Europa-Parlamentet. I talen, kendt under forkortelsen ”SOTEU” i EU-sprog, vil hun traditionen tro give sit syn på Europas fremtid i en tid, hvor der fortsat er krig på europæisk jord, hvor flere migranter søger mod Europa, og hvor de globale magtbalancer er til diskussion. Mere om den tale senere i nyhedsbrevet.

For allerede fredag morgen i denne uge varmede en række danske MEP’er op til begivenheden ved at give deres bud på en ”State of the European Union”-tale. Det foregik hos mediet Altinget, hvor chefredaktør Jakob Nielsen agerede ordstyrer til den efterfølgende debat. 

Mens alt fra en mulig udvidelse af EU til nye kommissærposter blev nævnt, så var den røde tråd i mange af talerne... grøn.

“Børn og unge mistrives. Det er indlysende, hvorfor de gør det. De har ikke nogen fremtid at se ind i,” lød det blandt andet fra Margrete Auken (SF/De Grønne), der krævede mere klimahandling.  

Samme kobling mellem klima og unges mistrivsel lavede Christel Schaldemose (S/S&D), der samtidig opfordrede til en omfattende reform af landbrugsstøtten. Hun mener, den eksempelvis bør bidrage til drikkevandsbeskyttelse:

“Måske skal vi sætte en del af landbrugsstøtten af til at opkøbe de mest udsatte lavbundsjorde. Så kan vi sikre, at der ikke bliver dyrket steder, hvor det kan skade vores drikkevand,” sagde Christel Schaldemose.

Også Bergur Løkke Rasmussen (M/Renew) var optaget af den grønne omstilling. Han opfordrede dog til, at vi samtidig sikrer rigeligt med arbejdskraft - også gerne fra lande uden for EU:

“Hvis vi ikke har arbejdskraft nok til den grønne omstilling, sundhed og alt andet, vi har brug for, så er 2030- og 2050-mål ligegyldige,” sagde han.

En lignende kobling kom fra Nikolaj Villumsen (Enhedslisten/Left). Hans største bekymring var dog, at vi ikke rykker hurtigt nok på klimadagsordenen:

“Der er ikke modsætning mellem klimahandling og arbejdspladser. Tværtimod. Sakker vi bagud i den grønne omstilling i Danmark og EU, så taber vi også den globale konkurrence om fremtidens grønne arbejdspladser,” sagde Nikolaj Villumsen.

 

Udvidelse og håndhævelse

Selvom Morten Helveg Petersen (RV/Renew) også er optaget af den grønne omstilling, så var det krigen i Ukraine og konsekvenserne for EU, der fyldte mest i hans tale. Han mener, at den nye geopolitiske situation betyder, at vi både bør overveje traktatændringer og løbende udvidelse af EU med balkanlandene og Ukraine:

“Lidt groft sagt, hvis ikke disse lande kommer med, så kommer de i klemme mellem russerne og kineserne,” lød hans konklusion.

For Morten Løkkegaard (V/Renew) var det ikke bekymringer om nye medlemslande, der fyldte i hans bemærkninger. Det var mere udfordringer med de eksisterende medlemslandes manglende implementering af eksisterende EU-lovgivning. Derfor bør en ny EU-kommission efter valget til næste sommer prioritere håndhævelse af de eksisterende regler:

“Både for at sikre demokratiet og for at skabe vækst samt arbejdspladser. Derfor foreslår Venstre blandt andet, at EU får en håndhævelses-kommissær,” sagde Morten Løkkegaard, som havde sendt en videotale.

I rækken af talere var det Anders Vistisen (DF/ID), der fik det sidste ord. Her brugte han lejligheden til at komme med, hvad han selv kaldte et korrektur til de øvrige taleres analyse af Unionens tilstand:

“Det står lysende klart, at EU aldrig har oplevet en krise, som de ikke har brugt som undskyldning til at give EU mere magt,” sagde han med henvisning til blandt andet fælles optagelse af lån i forbindelse med corona-pandemien.

 

Kort i denne uge:

Stoltenberg til MEP’erne: Ukraine vinder gradvist frem i krigen

Torsdag fik Europa-Parlamentets udenrigsudvalg besøg af NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Han havde et budskab med til MEP’erne i udenrigsudvalget: Ukraine vinder gradvist frem i krigen.

Ifølge Stoltenberg har Ruslands præsident, Vladimir Putin, begået to store fejl, da han indledte krigen. ”Han undervurderede Ukraines styrke og mod. Og han undervurderede os og vores fortsatte vilje til at støtte Ukraine,” sagde han.

Du kan se eller gense mødet her.

 

Beskyttelse af medier mod politisk indblanding

Den såkaldte European Media Freedom Act, der skal sikre medier og journalister mod politisk indblanding, var i denne uge til behandling i kulturudvalget. Her stemte de deres bud på et lovudkast igennem. Ifølge udkastet skal der være et eksplicit forbud mod at udøve alle former for pres på medier, og journalister må ikke tvinges til at oplyse kilder. Derudover kræver loven også, at alle medier skal være åbne om, hvem der ejer dem.

Det samlede parlament står til at skulle stemme om udkastet til oktober, hvorefter forhandlingerne med medlemslandene begynder.

 

Kommissionskandidat til ”jobsamtale” i Parlamentet

Tilbage i maj trak den bulgarske EU-kommissær Mariya Gabriel sig fra sin stilling for i stedet at blive udenrigs- og vicestatsminister i en nydannet bulgarsk regering. Derfor har bulgarerne nomineret en ny kandidat til at blive kommissær for innovation, forskning, kultur, uddannelse og unge.

Den nye kandidat, Iliana Ivanova, blev derfor udspurgt af både Parlamentets udvalg om Industri, Forskning og Energi og Kultur- og Uddannelsesudvalget i en form for jobsamtale.

I starten af høringen fremhævede Ivanova blandt andet sit fokus på at investere mere i forskning og innovation i EU. Derefter spurgte MEP’erne ind til, hvordan hun ville sikre den akademiske frihed i Europa, hvordan hun ville få medlemslandene til selv at investere mere i forskning og meget andet.

Du kan se hele høringen her og et efterfølgende pressemøde med udvalgsformændene her.

 

Mere forbrugerbeskyttelse på elmarkedet

Der er ikke nok gennemsigtighed på elmarkedet, og det medvirker til store udsving i priserne, mener et stort flertal af MEP’erne i Udvalget for Industri, Forskning og Energi. Derfor har de i denne uge vedtaget deres bud på en lov, der skal sikre øget tilsyn, mere åbenhed og derfor mere stabile priser på elmarkedet.

Udvalgets forslag skal, hvis det bliver stemt igennem plenarsamlingen i næste uge, fungere som Parlamentets forhandlingsgrundlag, når de indgår i forhandlinger med medlemslandene om lovens endelige udformning.

 

Topemnerne for næste uges plenarsamling: SOTEU, grøn energi og råstoffer

Næste uges plenarsamling i Strasbourg venter lige om hjørnet. Nogle af de emner, der kommer på dagsordenen mandag til torsdag, og som parlamentarikerne skal debattere og stemme om, er:

 

State of the European Union-debat med von der Leyen

Onsdag kl. 9.00 holder kommissionsformand Ursula von der Leyen sin sidste tale om Unionens tilstand inden valget til Europa-Parlamentet den 6.-9. juni 2024. Efter talen er der debat med MEP’erne. 

Von der Leyen forventes at fokusere på en stærkere og mere modstandsdygtig Europæisk Union, på EU's fortsatte støtte til Ukraine i krigen mod Rusland, på energisikkerhed og EU's energiuafhængighed, på EU's grønne og digitale omstilling og på at beskytte EU's værdier.

Du kan se talen og den efterfølgende debat på vores Facebookprofil eller streame det hele direkte fra vores hjemmeside.

Du kan læse mere om begivenheden på Kommissionens hjemmeside. Hvis du er nysgerrig på, hvilken type tale Kommissionsformanden kaster sig ud i, og State of the Union-taler i andre lande, kan du læse mere her.

 

Mere vedvarende energi

MEP'erne skal torsdag stemme om planer, der skal øge brugen af vedvarende energi. Der er tale om ny lovgivning, der hænger sammen med EU's grønne pagt og REPowerEU-initiativer. Direktivet, der allerede er uformelt aftalt med Rådet, skal øge andelen af vedvarende energi i EU's endelige energiforbrug til 42,5% inden 2030. Medlemslandene opfordres til at sigte mod 45%. Den nye lov skal også fremskynde godkendelserne for nye vedvarende kraftværker, såsom sol- og vindmølleparker.

 

Renere luft i EU

Onsdag skal MEP’erne stemme om nye regler, der skal give os bedre luftkvalitet, når vi trækker vejret i EU. Og der er rigtig god grund til at lave nye regler. Luftforurening er nemlig den største miljømæssige årsag til tidlig død i EU med ca. 300.000 for tidlige dødsfald om året (tjek her for at se, hvor ren luften er i din by).

De mest skadelige ting er ifølge EEA: partikler (PM2.5, PM10), NO2 (nitrogendioxid), SO2 (svovldioxid) og O3 (ozon).

 

Egen forsyning af kritiske råstoffer

MEP'erne stemmer torsdag om planer, der skal øge forsyningen af kritiske råstoffer, som er afgørende for at sikre EU's overgang til en bæredygtig, digital og selvstændig fremtid.

Som det er nu, er EU stærkt afhængig af import af kritiske råstoffer, der er afgørende for vedvarende energi, digitale industrier, forsvar, rummet og sundhed. Den nye lov, som industriudvalget vedtog deres udkast til i denne uge, har derfor til formål at identificere strategiske projekter, etablere strategiske reserver, tilskynde til genanvendelse af disse materialer og fremme private investeringer.

 

Forbedring af EU's overflade- og grundvandskvalitet

På tirsdag stemmer MEP’erne om nye regler, der skal beskytte grundvand og overfladevand mod forurening via bedre overvågning og kontrol af vandforurenende stoffer.

Miljøudvalget vedtog sin holdning i juni 2023 om revision af listerne over forurenende stoffer i overfladevand og grundvand, der skal overvåges og kontrolleres i EU for bedre at beskytte menneskers sundhed og ferskvandsøkosystemer. MEP'erne ønsker, at der tilføjes flere stoffer til EU's overvågningslister, så snart der er identificeret passende overvågningsmetoder for dem. 

Producenter, der sælger produkter, der indeholder forurenende kemiske stoffer, skal bidrage til at finansiere overvågningsomkostningerne, mener MEP’erne.

 

Grønne flybrændstoffer

70% af jetbrændstof i EU's lufthavne skal være grøn inden 2050. MEP’erne skal onsdag stemme om nye regler for grønnere flybrændstoffer, som Rådets og Parlamentets forhandlere blev enige om i april 2023. Reglerne fastsætter minimumsandelen af grønnere jetbrændstoffer, der skal stilles til rådighed i EU's lufthavne.

 

EU gjorde moden grøn på Ungdommens folkemøde

Mens MEP’erne har forberedt sig på plenarsamlingen i næste uge, var Europa-Parlamentets kontor i Danmark på Ungdommens Folkemøde. Det foregik i Valbyparken i København, hvor tusindvis af unge samledes for gennem workshops, sceneindslag og debatter at få diskuteret politik og kultur med hinanden og beslutningstagere.

I EU-teltet var der fokus på bæredygtig mode. I EU tegner forbruget af tekstiler, hvoraf de fleste er importeret, sig nemlig for den fjerdestørste negative indvirkning på miljøet og klimaforandringerne. Og oven i det kasseres cirka 5,8 mio. tons tekstiler hvert år i EU. Det er 11 kilo pr. person. Vores klode kan ikke holde til det, og derfor lancerede Europa-Kommissionen i 2021 sin strategi for bæredygtige tekstiler. En strategi, som Europa-Parlamentet støtter op om.

Det fokus kom til udtryk blandt andet ved en debat, hvor moderator Anna Lin udspurgte  tekstilekspert Lars Mortensen fra Det Europæiske Miljøagentur, Sofie Winge Petersen fra regeringens Ungeklimaråd og den danske tøjproducent Bestseller om, hvordan vi giver modeindustrien et grønt makeover.

Derudover var der blandt andet en workshop, hvor Maria Møller lærte deltagerne at brodere eller tegne små motiver på slidte stykker tøj for at give dem nyt liv i stedet for at smide dem i skraldespanden. 

 

Pressekit til EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og næste års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 6. til 9. juni 2024, og du finder den her.

 

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede i sommeren 2024, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.