EP-Nyt #20: Naturlov overlever skæbnestund

Selvom ferien nærmer sig for MEP’erne, har der været meget at se til ved sommerens sidste plenarsamling i Strasbourg. På den grønne front har både energibesparelsesmål, mere miljøvenlige skibsbrændstoffer og alternative ladestationer fået tomlen op - og med nød og næppe endte den omdiskuterede naturgenopretningslov med at få det samme.

Også en øget EU-produktion af mikrochips og bedre beskyttelse af EU-institutioner og journalister har været på dagsordenen.

God læselyst!

P.s. Nyhedsbrevet går nu på sommerferie, men er tilbage igen til september.
 

• Omstridt naturlov overlever skæbnesvanger afstemning
• Ny energilov forpligter EU-landene til at spare på energien
• Grønne klimalove skal gøre transporten i EU emissionsfri
• Farvel til SLAPPs: Journalister skal beskyttes bedre mod urimelige retssager
• EU skal være mere selvforsynende med mikrochips
• MEP’erne opfordrer til kontrol med udenlandsk indblanding
• Deltag i optakten til State of the European Union 2023
• Pressekit til EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, Twitter og Instagram.

 

 

Omstridt naturlov overlever skæbnesvanger afstemning

Det var ikke til at forudse, at næsten alle danske MEP’er  ville ende med at være en del af det snævre flertal, som gav grønt lys til en naturgenopretningslov i EU. Den seneste måned har nemlig budt på blandede holdninger, hvad angår Kommissionens forslag om at genopbygge natur og økosystemer på tværs af unionens land- og havområder (læs mere om det i nyhedsbrevene fra uge 25 og uge 27) - og dykkes der ned i resultaterne fra onsdagens plenarafstemning, er splittelsen blandt Danmarks repræsentanter da også tydelig.

Afstemningen kan groft gøres op i tre dele, og for overblikkets skyld er det netop, hvad vi gør:

Del 1: Helt at forkaste Kommissionens forslag om en naturgenopretningslov

Det første, som MEP’erne i plenarsalen skulle tage stilling til, var, hvorvidt Kommissionens forslag helt skulle forkastes. En ja-stemme svarer så at sige til en stemme imod naturgenopretningsloven. Og selvom der var mange af netop ja-stemmerne, så var der lige præcis ikke nok. For mens 312 MEP’er stemte for at droppe en naturgenopretningslov i EU, stemte 324 MEP’er imod. 12 stemte blankt. Naturloven overlevede altså med nød og næppe den indledende afstemning.

Blandt de danske MEP’er fordelte stemmerne sig således:

For at forkaste: Anders Vistisen (ID/DF), Erik Poulsen (Renew/V) og Asger Christensen (Renew/V)

Imod: Karen Melchior (Renew), Bergur Løkke Rasmussen (Renew/M), Morten Helveg Petersen (Renew/R), Nikolaj Villumsen (Left/EL), Christel Schaldemose (S&D/S), Marianne Vind (S&D/S), Niels Fuglsang (S&D/S), Kira Marie Peter-Hansen (Grønne/SF) og Margrete Auken (Grønne/SF).

Blankt: Pernille Weiss (EPP/K) og Morten Løkkegaard (Renew/V)

Del 2: Mere end 100 ændringsforslag

Med denne første sejr for støtterne af loven i hus fulgte afstemninger om mere end 100 ændringsforslag. 136 for at være helt præcis.

En del af de ændringer, som endte med at blive vedtaget, er blevet beskyldt for at udvande Kommissionens forslag. Blandt andet har flertallet af MEP’erne stemt for at sætte lavere genopretningsmål for havområder med blød bund og mere fleksible mål for økosystemer i byer.

Del 3: At vedtage Kommissionens udspil plus de vedtagne ændringsforslag

Slutteligt stemte MEP’erne om, hvorvidt Parlamentets nu reviderede version af Kommissionens udspil til en naturgenopretningslov - altså med de vedtagne ændringsforslag - skulle vedtages. Her vandt støtterne af naturloven deres anden sejr, for 336 MEP’er stemte for naturloven med modifikationer, 300 stemte imod, og 12 stemte blankt. Parlamentets bud på en naturlov blev dermed vedtaget.

Blandt de danske MEP’er fordelte stemmerne sig således:

For: Karen Melchior (Renew), Morten Løkkegaard (Renew/V), Erik Poulsen (Renew/V), Asger Christensen (Renew/V), Bergur Løkke Rasmussen (Renew/M), Morten Helveg Petersen (Renew/R), Pernille Weiss (EPP/K), Nikolaj Villumsen (Left/EL), Christel Schaldemose (S&D/S), Marianne Vind (S&D/S), Niels Fuglsang (S&D/S), Kira Marie Peter-Hansen (Grønne/SF) og Margrete Auken (Grønne/SF)

Imod: Anders Vistisen (ID/DF)

Altså besluttede størstedelen af de danske parlamentarikere, som lagde ud med at stemme ja - eller blankt - til helt at droppe en naturlov i EU, i sidste ende med at bakke op om den.

Støtten vakte naturligvis stor glæde hos den spanske ordfører César Luena (S&D) (det er parlamentarikeren, der i jubel er ved at omfavne en kollega på fotoet øverst i nyhedsbrevet), der ved det efterfølgende pressemøde satte ord på resultatet.

"Naturgenopretningsloven er en vigtig del af den europæiske grønne pagt og følger den videnskabelige konsensus og anbefalingerne om at genoprette Europas økosystemer. Landmænd og fiskere vil drage fordel af det, og det sikrer en beboelig jord for fremtidige generationer," lød det fra Luena.

Men det noget snævre flertal vidner om, at ikke alle MEP’er deler den opfattelse. Anders Vistisen (ID/DF), der som den eneste danske MEP ikke støttede en naturlov i EU, satte under en plenardebat dagen før afstemningen ord på hvorfor.

”Jeg tror, at naturen reddes bedst der, hvor den leves. Ude i lokalmiljøerne. Derude, hvor man har et forhold til den. Ikke blandt Europas storbyer, som er blevet fremhævet her, men hos os der rent faktisk bor i landdisktrikterne. Det er der, naturen reddes - ikke fra et glaspalads i Bruxelles og Strasbourg, som selv har skabt problemerne med deres enekompetencer på de her områder,” lød det blandt andet fra Vistisen.

Fra talerstolen til samme debat talte også Christel Schaldemose (S&D/S). Modsat DF-parlamentarikeren talte hun varmt om en EU-lov på området.

”Vi skal genoprette naturen. Af hensyn til dyr og planter. Af hensyn til dit og mit drikkevand. Af hensyn til fødevaresikkerheden nu og i fremtiden. Derfor skal vi i gang med de forhandlinger nu,” sagde Schaldemose.

Med Parlamentets bud på naturloven på plads kan forhandlinger med Rådet om lovgivningens endelige form indledes.  

Se eller gense del 1, del 2 og del 3 fra plenardebatten, plenarafstemningen og det efterfølgende pressemøde med ordfører César Luena (S&D).

 

 

Ny energilov forpligter EU-landene til at spare på energien

EU’s medlemslande er forpligtede til at reducere energiforbruget med 11,7 procent på EU-plan senest i 2030. Det står klart efter energieffektivitetsdirektivet tirsdag blev endeligt godkendt af Parlamentet.

De bindende mål om energibesparelser skal bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne og styrke energisikkerheden ved blandt andet at øge andelen af energineutrale bygninger og stille krav til mere effektive fjernvarmesystemer.

En overvågningsmekanisme skal sikre, at EU-landene hver især lever op til deres nationale krav, så reduktionen på 11,7 procent bliver en realitet. Målet skal opnås gradvist over en årrække. Det betyder mere specifikt, at medlemslandene frem mod 2025 skal effektivisere deres energiforbrug med 1,3 procent om året og derefter med 1,9 procent om året frem mod udgangen af 2030.

Danske Niels Fuglsang (S&D/S) har været ordfører på direktivet og glædes over Parlamentets opbakning.

”Jeg er meget glad for, at det lykkedes os at presse medlemslandene i retning af langt mere ambitiøse energieffektivitetsmål. Det er afgørende, for at vi ikke længere er afhængige af russisk energi i fremtiden og kan nå vores klimamål,” sagde Fuglsang, som på Twitter kalder afstemningsresultatet en solid sejr for Europa og klimaet. 

Også Pernille Weiss (EPP/K) har forhandlet energibesparelsesmålene, og ligesom sin kollega ser hun positivt på den betydning, direktivet vil få i klimakampen.

"Energieffektivisering er jo den mest omkostningseffektive og hurtige metode til at reducere udledningerne af CO2 på, hvilket er til direkte gavn for biodiversiteten," lød det fra Weiss under plenardebatten dagen før afstemningen.

Med Parlamentets vedtagelse mangler nu kun Ministerrådet at godkende lovgivningen, før den kan træde i kraft.

Læs mere om energieffektivitet og se eller gense plenardebatten, hvor energiloven diskuteres.

 

 

Grønne klimalove skal gøre transporten i EU emissionsfri

Drivhusgasudledningen i transportsektoren skal reduceres. Det står klart, efter Parlamentet tirsdag har vedtaget, at skibsfarten skal drives frem af grønnere brændstoffer, og infrastrukturen udbygges, så der kommer flere tankstationer med alternative brændsler til biler og lastbiler.

Fælles for de nye regler er, at de er en del af EU’s plan om at opnå klimaneutralitet inden 2050 i henhold til ’Fit for 55’-pakken og sigter mod at gøre transporten emissionsfri.

For søtransporten betyder det blandt andet, at mængden af drivhusgasser fra skibes energiforbrug skal reduceres markant over en årrække, så udledningen fra 2025 mindskes med 2 procent og gradvist mindskes yderligere til 80 procent fra 2025. Det gælder specifikt skibe med en bruttotonnage på 5000 eller derover, men det er også netop denne gruppe af skibsfartøjer, som udleder mest CO2.

Oppe på land sikrer reglerne flere ladestandere og tankstationer til alternative brændstoffer for transportmidler som person- og lastbiler og busser. Senest i 2026 skal der blandt andet være opstillet elektriske ladestationer til personbiler efter højest 60 kilometer på TEN-T-hovednettets veje, mens der inden 2028 bør være ladestationer til busser og lastbiler mindst hver 120. kilometer på halvdelen af EU’s hovedveje.

Det er nu op til Rådet at godkende begge love. Herefter kan de træde i kraft.

 

 

Farvel til SLAPPs: Journalister skal beskyttes bedre mod urimelige retssager

Parlamentet, der længe har været fortaler for en styrket mediefrihed, bakkede tirsdag op om et lovforslag, som sikrer bedre beskyttelse af blandt andet journalister og aktivister mod urimelige retssager.

Reglerne er en indsats mod de såkaldte SLAPP-retssager, som er strategiske retssager, hvis mål er at bringe kritiske stemmer til tavshed og hæmme den offentlige debat.

"Journalistik kræver mod, men journalister bør ikke tvinges til at være modige for at udføre deres arbejde. Europa-Parlamentet vil altid beskytte dem, der søger sandheden, og værne om vores demokratiske ret til oplysning,” lød det efter afstemningen fra Parlamentets formand, Roberta Metsola.

MEP’erne ønsker blandt andet, at SLAPP-ofre får økonomisk, juridisk og psykologisk bistand. De mener også, at de nye regler bør kunne anvendes på tværs af landegrænser, hvis eksempelvis et journalistisk produkt kan tilgås elektronisk og har relevans for mere end et medlemsland.

Med MEP’ernes forhandlingsposition på plads er forhandlingerne med EU-landene gået i gang. Her vil lovgivningens endelige udformning blive besluttet.

Se eller gense plenardebatten forud for afstemningen og det efterfølgende pressemøde med deltagelse af formand for Parlamentet, Roberta Metsola, og den tyske ordfører Tiemo Wölken.

 

 

EU skal være mere selvforsynende med mikrochips

Der skal fart på unionens mikrochipindustri. Derfor skal produktionen og innovationen fremmes, ligesom der skal oprettes nødforanstaltninger mod knaphed. Det mener Parlamentet, som tirsdag har endeligt vedtaget den europæiske mikrochipforordning.

Den nye lov skal øge markedsandelen af mikrochips, så Europa kommer til at stå for 20 procent af den globale produktion i stedet for de nuværende knap 10 procent. Udvidelsen vil styrke EU’s forsyningssikkerhed og strategiske autonomi.

Med loven afsættes 3,3 milliarder euro til chiprelateret forskning og innovation, ligesom der oprettes kompetencecentre, som skal tiltrække nye talenter indenfor forskning, design og produktion af mikrochips. Derudover vil en kriseberedskabsmekanisme gøre det lettere at afhjælpe sårbarheder i forsyningskæderne.

Forud for afstemningen debatterede Parlamentet mikrochipforordningen, og her gav blandt andet MEP Niels Fuglsang (S&D/S) udtryk for sin holdning til emnet:

"Vi må indse, at det ikke går at være fuldstændig afhængige af fremmede magter, når det kommer til mikrochips. Vi må have vores egen produktion og være selvforsynende her i Europa. Og det er derfor, jeg støtter den her lov om mikrochips," lød det fra Fuglsang.

Lovgivningen, som Parlamentet og Rådet nåede til enighed om tilbage i april, mangler nu blot at blive godkendt af Ministerrådet, før den kan træde i kraft.

 

 

MEP’erne opfordrer til kontrol med udenlandsk indblanding

Mere gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed er på MEP’ernes ønskeseddel, når det kommer til tiltag, der kan styrke EU-institutionerne. Det samme er effektive kontrol- og overvågningssystemer, som kan opspore udenlandsk indblanding i Parlamentets aktiviteter. Det viser en betænkning, som Parlamentet torsdag har vedtaget.

MEP’erne kræver blandt andet, at adfærdskodeksen for medlemmer forbedres, så whistleblowere beskyttes mere effektivt, og at reglerne for interessekonflikter og formueangivelse styrkes. De stiller også krav om, at parlamentsformandens forslag til en reformplan, hvis mål er at forbedre Parlamentets regler og styrke offentlighedens tillid til institutionen, igangsættes hurtigst muligt.

"De reformforslag, der blev vedtaget i dag giver os langsigtede løsninger, der kan bidrage til at styrke vores kapacitet til at forhindre eksterne aktører i at gribe ind i vores arbejde. Det vil være vores forsvarslinje mod autokratiske lande uden for EU, der forsøger at undertrykke den europæiske beslutningstagning, og de vil hjælpe os med at beskytte vores åbne og frie samfund,” sagde Roberta Metsola efter torsdagens afstemning.

Se eller gense pressemødet med Metsola og medordførerne eller den forudgående plenardebat. 

 

 

Deltag i optakten til State of the European Union 2023

Når Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i september holder sin fjerde tale om unionens tilstand, bedre kendt som ’State of the European Union’, vil hun traditionen tro gøre status over årets resultater og fremlægge prioriteterne for det kommende.

Som opvarmning har vi bedt en række af de danske europaparlamentarikere om at holde deres bud på en ’State of the European Union’-tale. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er ordstyrer, og det fulde program vil snart blive offentliggjort.

Eventet kan både ses via livestream og opleves fysisk i Altingets gård i København. Det finder sted den 8. september 2023 fra kl. 08-10, og du kan læse mere og tilmelde dig her.

 

 

Pressekit til EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og næste års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 6. til 9. juni 2024, og du finder den her.

 

 

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede i sommeren 2024, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere, og send din ansøgning her. 

 

__________________________________________

Redaktionen afsluttet torsdag 14/07/2023 kl. 13:30

Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Celine Kortsen & Oscar Ørtoft Pedersen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77