EP-Nyt #19: EU’s naturgenopretningslov til afstemning i næste uge - hvad er status?

I ugens nyhedsbrev kan du læse om en spritny aftale indgået mellem Parlamentet og Rådet. Aftalen sigter mod at øge unionens produktion af ammunition og fremskynde leveringen til Ukraine, som stadig håber, at landets EU-tiltrædelsesforhandlinger kan starte i år.

Du kan også læse om opbakningen til en ny lov, der skal sikre håndhævelse af EU-sanktioner, og næste uges plenarsamling i Strasbourg. Her skal MEP’erne blandt andet stemme om nye energibesparelsesmål, en øget EU-produktion af mikrochips og den meget omstridte naturgenopretningslov. Og hvad er status egentlig med dén? Bliv klogere nedenfor.

God læselyst!
 

• EU booster leveringen af ammunition til Ukraine
• EU’s naturgenopretningslov vakler - hvad er status?
• Afskrækkende straffe skal sikre håndhævelse af EU-sanktioner
• Ukraine fastholder troen på at kunne starte tiltrædelsesforhandlinger med EU i år
• Topemnerne for næste uges plenarsamling: Naturgenopretning, mikrochips og energibesparelser
• Deltag i optakten til State of the European Union 2023
• Pressekit til EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, Twitter og Instagram.

EU booster leveringen af ammunition til Ukraine

EU’s produktion af ammunition og missiler skal øges for at afhjælpe den nuværende mangel på forsvarsprodukter. Det er Parlamentet og Rådet nået til enighed om i nat, fredag, efter trilogforhandlinger.

Loven til støtte for ammunitionsproduktion (ASAP) sigter mod at hjælpe unionens medlemslande med at genopbygge deres arsenaler og sætte fart på leveringen af ammunition og missiler til Ukraine. Det skal blandt andet lade sig gøre ved en finansiering på 500 millioner euro.

”Vi leverede på det mest presserende aspekt af loven: at sikre leveringen af mere ammunition til Ukraine. Det er en sejr for Europa og for vores kollektive sikkerhed,” lød det fra rumænske Cristian-Silviu Buşoi (EPP), som har forhandlet for Parlamentet.

Den uformelle aftale skal nu godkendes af både Rådet og Parlamentet. Sidstnævnte stemmer om den under næste uges plenarsamling.

EU’s naturgenopretningslov vakler - hvad er status?

I nyhedsbrevet, der udkom for to uger siden, kunne du læse, hvordan Kommissionens forslag til en naturgenopretningslov splittede Parlamentets miljøudvalg (ENVI) i to nøjagtig lige store dele. 44 medlemmer stemte nemlig for at forkaste forslaget, der ønsker at genoprette beskadiget natur og økosystemer på tværs af EU’s land- og havområder, mens 44 medlemmer stemte for det modsatte. Og det skulle vise sig ikke at blive naturgenopretningslovens eneste møde med stemmelighed.

I midten af juni nåede ENVI-udvalget nemlig ikke i mål med alle afstemninger om ændringsforslag, og derfor måtte medlemmerne i sidste uge fortsætte, hvor de slap. Det gjorde de ikke ubemærket. Endnu engang endte resultatet 44-44, og det har sat Parlamentets største politiske gruppe, EPP, i fokus. Gruppen er blevet kritiseret for at have erstattet medlemmer af miljøudvalget, herunder danske Pernille Weiss (EPP/K), med suppleanter fra blandt andet landbrugsudvalget (AGRI), der ikke støtter Kommissionens forslag. Endnu engang var der stemmelighed, der denne gang betyder, at udvalget opfordrer plenarsamlingen til at forkaste forslaget, når de skal stemme på onsdag i næste uge.

For ved sommerens sidste plenarsamling er Kommissionens forslag til en naturgenopretningslov igen på programmet - denne gang er det dog hele Europa-Parlamentet, og ikke bare miljøudvalget, der får mulighed for at tage stilling til forslaget. Tirsdag kl. 09 debatterer MEP’erne emnet, og onsdag ved middagstid stemmer de om, hvorvidt der er flertal for at droppe forslaget. Denne gang er der ikke mulighed for at få suppleanter til at stemme på vegne af medlemmer, og såfremt der ikke er flertal for at forkaste forslaget, vil MEP’erne stemme om eventuelle ændringsforslag. Det forventes, at de politiske grupper har en række ændringsforslag klar.

Efter afstemningen onsdag afholdes pressemøde med ordføreren. Det forventes at finde sted kl. 14 - følg med på vores Twitter, hvor vi vil linke til livesendingen.

I de danske medier har forslaget til en naturgenopretningslov fyldt meget, og indtil nu har flere af de danske europaparlamentarikere været uenige om, i hvilken retning tommelfingeren bør vende. Splittelsen var blandt andet tydelig i DR’s program Deadline, hvor Kira Marie Peter-Hansen (Grønne/SF) og Erik Poulsen (Renew/V) i sidste måned debatterede naturgenopretningsloven.

”Det er et spørgsmål om, hvad vi kan bruge vores arealer til og om de andre behov, vi har. Vi skal gøre noget for naturen og biodiversiteten, men vi skal også gøre noget for den grønne omstilling, fødevareproduktionen og de andre interesser, vi har i vores landskab,” sagde Poulsen, som ikke mener, at forslaget er egnet til at arbejde videre med, som det er.

Peter-Hansen lagde derimod op til, at forslaget bliver mere ambitiøst.

”Det, der er på spil, er hele den grønne omstilling. Det er EU’s klima- og miljøpolitik de næste fem år, der er på spil. Og det er fem år, vi har brug for. Og så er der det på spil, at vi skal have en fødevareproduktion, der også er holdbar de næste mange år,” lød det fra Peter-Hansen i interviewet.

Kommissionens forslag til en naturgenopretningslov skal bidrage til EU’s klima- og biodiversitetsmål. Konkret skal 20 procent af EU’s land- og havområder senest i 2030 være genoprettet, og det skal blandt andet ske gennem juridisk bindende genopretningsmål og -forpligtelser, lyder det i forslaget.

Afskrækkende straffe skal sikre håndhævelse af EU-sanktioner

Fælles definitioner og straffe, der kan virke afskrækkende, skal sikre, at medlemslandene håndhæver unionens sanktioner mod eksempelvis Rusland. Sådan lyder budskabet fra udvalget for borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE), som torsdag har vedtaget sit udkast til forhandlingsmandat om overtrædelse og omgåelse af EU-sanktioner.

Sanktionerne omfatter blandt andet indfrysning af midler og aktiver, rejseforbud og våbenembargoer. Og ifølge forslaget bør manglende overholdelse udløse straffe, herunder fængselsstraffe på maksimalt fem år og bøder op til 10 millioner euro. MEP’erne ønsker dog, at skærpende omstændigheder, som krigsforbrydelser og handlinger, der forhindrer efterforskninger, sanktioneres endnu hårdere.

”Sanktioner har kun en effekt, når de håndhæves strengt og ensartet i hele EU. Mange rige russere er i stand til at fortsætte med at leve deres luksusliv, og virksomheder tjener enorme profitter ved at overtræde og omgå sanktionerne. Denne straffrihed skal stoppe nu,” sagde den hollandske ordfører Sophie In ’t Veld (Renew) efter afstemningen.

Udkastet blev vedtaget med 36 stemmer for, 2 imod og 2 hverken/eller.  

Ukraine fastholder troen på at kunne starte tiltrædelsesforhandlinger med EU i år

I den europæiske union er der plads til Ukraine. Det mener både europæiske og ukrainske parlamentarikere, som onsdag og torsdag mødtes i Bruxelles. Her udtrykte parterne støtte til at starte EU-tiltrædelsesforhandlinger med Kiev inden årets udgang.

Under mødet, som er det femtende af slagsen i Det Parlamentariske Associeringsudvalg EU-Ukraine, debatterede MEP’er og ukrainske parlamentarikere desuden konsekvenserne af og fælles reaktioner på Ruslands angrebskrig.

Topemnerne for næste uges plenarsamling: Naturgenopretning, mikrochips og energibesparelser

Næste uges plenarsamling venter lige om hjørnet. Nogle af de emner, der forventes at være på dagsordenen mandag til torsdag, og som parlamentarikerne skal debattere og stemme om, er:


Genopbygning af EU’s nedslidte økosystemer

Har du læst med indtil nu, ved du det allerede: MEP’erne stemmer om, hvorvidt Kommissionens omdiskuterede forslag til en naturgenopretningslov, der skal genopbygge beskadiget natur og økosystemer, skal forkastes. Hvis ikke flertallet ønsker at droppe forslaget, vil der blive stemt om eventuelle ændringsforslag. Læs mere om onsdagens afstemning her, der efterfølges af et pressemøde med ordføreren.


Øget produktion af mikrochips i EU

Parlamentet forventes at godkende planer, som skal styrke EU’s mikrochipindustri. Ved at øge unionens produktion af halvledere fra under 10 procent til 20 procent er målet at undgå sårbarheder i de globale forsyningskæder, som det var tilfældet under covid-19-krisen. Læs mere om tirsdagens afstemning her.


Nye energibesparelsesmål for EU

MEP’erne stemmer om nye energibesparelsesmål for EU, som skal gennemføres på lokalt, regionalt og nationalt plan på tværs af forskellige sektorer. Målet er blandt andet en reduktion på 11,7 procent i primærenergiforbruget og det endelige forbrug af energi senest i 2030. Danske Niels Fuglsang (S&D/S) er Parlamentets ordfører. Læs mere om tirsdagens afstemning her.


Juridisk chikane af journalister, aktivister, forskere m.fl.

Parlamentet stemmer om sin holdning til regler for beskyttelse af journalister, aktivister, akademikere, kunstnere og forskere mod urimelige retssager, de såkaldte SLAPPs. Læs mere om tirsdagens afstemning her.


Grønnere brændstoffer i skibsfarten og flere ladestationer

Parlamentarikerne forventes at give grønt lys til nye EU-regler, som sikrer bæredygtige skibsbrændstoffer og udvider udbredelsen af blandt andet ladestationer til biler, lastbiler og fly. Reglerne skal reducere drivhusgasudledninger i sektorerne. Læs mere om tirsdagens afstemninger her.


Styrkelse af Parlamentets interne reformer

Parlamentet stemmer om forslag, som vil forbedre institutionens regler om gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed. Parlamentets særlige udvalg for udenlandsk indblanding, gennemsigtighed og ansvarlighed (ING2) opfordrer til, at forsøg på indgriben i demokratiet ”bekæmpes hårdt”. Læs mere om torsdagens afstemning her.


Anbefalinger i kølvandet på covid-19-krisen

Parlamentet stemmer om sine endelige anbefalinger til at forbedre unionens krisestyring og beredskab over for fremtidige sundhedskriser. Anbefalingerne har fokus på fire områder: sundhed, demokrati og grundlæggende rettigheder, sociale og økonomiske konsekvenser og globale aspekter i forbindelse med pandemien. Læs mere om onsdagens afstemning her.


Forebyggelse og bekæmpelse af forurening fra store industrielle anlæg

MEP’erne stemmer om nye regler for industrielle udledninger, som skal mindske forureningen fra store landbrug og industrielle anlæg. Læs mere om tirsdagens afstemning her.


Status over EU’s grønne fremskridt

Med mindre et år til næste valg til Europa-Parlamentet debatterer parlamentarikerne risikoen ved at gå på kompromis med den grønne omstilling og EU’s internationale forpligtelser i forhold til blandt andet Parisaftalen og FN’s biodiversitetsaftale. Læs mere om onsdagens debat her.

Deltag i optakten til State of the European Union 2023

Når Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i september holder sin fjerde tale om unionens tilstand, bedre kendt som ’State of the European Union’, vil hun traditionen tro gøre status over årets resultater og fremlægge prioriteterne for det kommende.

Som opvarmning har vi bedt en række af de danske europaparlamentarikere om at holde deres bud på en ’State of the European Union’-tale. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er ordstyrer, og det fulde program vil snart blive offentliggjort.

Eventet kan både ses via livestream og opleves fysisk i Altingets gård i København. Det finder sted den 8. september 2023 fra kl. 08-10, og du kan læse mere og tilmelde dig her.

Pressekit til EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og næste års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 6. til 9. juni 2024, og du finder den her.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede i sommeren 2024, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere, og send din ansøgning her. 

__________________________________________

Redaktionen afsluttet torsdag 07/07/2023 kl. 15:00

Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Celine Kortsen & Oscar Ørtoft Pedersen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77