EP-Nyt #36: EU lukker ned for russisk gas

Natten til tredje december kom EU med en kontant julehilsen til Rusland.

I 2027 skal de sidste rørledninger i EU være tømt for russisk gas, lyder det i en ny aftale mellem Rådet og Parlamentet.

Og det er ikke det eneste, Parlamentet og Rådet er blevet enige om i årets første decemberdage. De har også indgået en ny aftale for pakkerejser, told på varer fra tredjelande og planteforædlingsteknikker i landbruget.

LIBE-Udvalget har også haft noget at se til. Her har man vedtaget digitale løsninger til rejser over EU’s ydre grænser og godkendt nye krav for sikre tredjelande.

Derfor byder denne uge på følgende nyheder:

• EU lukker ned for russisk gas fra 2027
• Nye regler for pakkerejser
• Ny aftale om planteforædlingsteknikker
• EU forenkler lov om afskovning
• Europaudvalg fra EU-lande på besøg i København
• Uge med fokus på handicap
• Nye tiltag skal modarbejde korruption
• Udvalg vil sikre hurtigere krydsning af EU’s ydre grænser
• Fornyelse af EU’s toldaftale med udviklingslande
• Nye krav til sikre lande uden for EU
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Det sker i den kommende uge

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

EU lukker ned for russisk gas fra 2027

Rusland skal ikke kunne bruge landets energiforsyning som våben.

Det er en af årsagerne til, at EU nu indfører et forbud mod import af russisk gas.

Natten til onsdag indgik Rådet og Parlamentet nemlig en uformel aftale om udfasningen af EU’s energiforsyning fra Rusland.

Med aftalen er Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE), Udvalget om International Handel (INTA) og det danske formandskab enige om at forbyde flydende naturgas (LNG) fra Rusland på spotmarkedet tidligt i 2026.

Samtidig skal et forbud mod rørledningsgas fra Rusland træde i kraft den 30. september 2027.

Som en del af aftalen skal EU-parterne også forbyde russisk olie. Derfor vil Kommissionen fremlægge et forbud i begyndelsen af det nye år, siger Dan Jørgensen, der er Kommissær for Energi og Boliger.

”Vi bliver nødt til at gøre det så hurtigt som muligt. Og ikke senere end ved udgangen af 2027”, siger Dan Jørgensen til DR.

Aftalen skal nu formelt vedtages i henholdsvis Parlamentet og Rådet.
 

Nye regler for pakkerejser

EU har lært flere ting fra corona-pandemien og konkurser fra netop dén periode.

Den læring har Rådet og Parlamentet taget med ind i en opdatering af rejsendes rettigheder, som de blev enige om tirsdag med en uformel aftale.

Opdateringen klargør definitionen af en pakkerejse, så rejsende bedre kan vide, hvilke rettigheder de har. Det vil man gøre med én fælles definition og fælles krav til kombinationen af pakkerejser.  

Under Covid-19-nedlukningen benyttede mange rejseselskaber gavekort som refusion til kunder for aflyste rejser. I den forbindelse har Parlamentet og Rådet besluttet, at rejsende skal kunne takke nej til gavekortet og i stedet få beløbet refunderet inden for to uger.

Hvis en rejsevirksomhed går konkurs, skal forbrugeren modtage refundering for aflyste tjenester inden for seks måneder, lyder det i aftalen.

Som det næste skal Rådet og Parlamentet formelt vedtage aftalen, så reglerne kan træde i kraft.

Du kan læse mere om aftalen i Parlamentets pressemeddelelse.
 

Ny aftale om planteforædlingsteknikker

EU har kigget på reglerne for moderne planteforædlingsteknikker under overskriften New Genomic Techniques eller NGT’er såsom eksempelvis CRISPR.

Og onsdag kunne Rådet og Parlamentet give håndslag på en ny aftale for NGT i landbruget.

Formålet er blandt andet at sikre, at planter i EU bedre kan modstå skadedyr og sygdomme og forskellige klimaer. Samtidig ønsker man planter, der kræver et mindre forbrug af pesticider og gødning.

Med de nye regler bliver planter, som også kan opstå naturligt og gennem konventionel planteforædling, fritaget fra størstedelen af forsigtighedskravene i EU’s regler for genetisk modificerede organismer (GMO).

De nye undtagede planter kaldes NGT1-planter. Planter, der har været udsat for mere omfattende genmodificering, vil stadig være omfattet af de udvidede forsigtighedskrav.

Parlamentet og Rådet er også blevet enige om, hvad der udgør en NGT1-plante og om, hvad der ikke er tilladt i en NGT1-plante.

Desuden har EU-parterne besluttet, at patent for nye genomiske teknikker (NGT) er tilladt. I den forbindelse vil Kommissionen oprette et adfærdskodeks, som skal sikre transparens og adgang til NGT’er.

For at reglerne for NGT kan træde i kraft, skal Parlamentet og Rådet formelt vedtage aftalen.

EU forenkler lov om afskovning

Tilbage i april 2023 vedtog EU en række regler for afskovning, der skal undgå, at produkter i EU kommer fra afskovede områder.

Men torsdag aften kunne Parlamentet og Rådet enes om en række forenklinger af lovgivningen.

Forenklingen betyder blandt andet, at alle virksomheder får et år mere, før de skal leve op til reglerne i EU’s lov for skovrydning. Derfor skal store virksomheder leve op til kravene fra 30. december 2026 og mindre virksomheder fra 30. december 2027.

Ansvaret for at indsende en due diligence-erklæring skal ligge hos virksomheder, der først placerer produkterne på det europæiske marked, og ikke de virksomheder, der videresælger det.

Desuden skal printede produkter, såsom bøger og aviser ikke omfattes af lovene, lyder det i aftalen.

Parlamentet forventes at vedtage reglerne formelt ved plenarsamlingen d. 15. til 18. december.
 

Europaudvalg fra EU-lande på besøg i København

Denne uge har op mod 300 personer fra overalt i EU mødtes på Tivoli Hotel og Congress Center.

Den 30. november til den 2. december afholdt regeringen nemlig COSAC-plenarmøde i København, hvor medlemmer af EU-landenes europaudvalg mødes med en række personer fra EU.

På mødet drøftede deltagerne aktuelle europapolitiske emner, såsom handel og den grønne omstilling.

Formålet med mødet er at give nationale parlamentarikere mulighed for at tale om europapolitiske emner med hinanden og folk fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet.

Siden 1989 har COSAC-mødet været afholdt to gange om året.
 

Uge med fokus på handicap

Vilkårene for personer med handicap er blevet skænket en ekstra tanke denne uge.

Fra mandag til fredag har Parlamentet nemlig afholdt sin tredje ’Disability Week’.

På initiativ fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) har de øvrige udvalg, politiske afdelinger, næstformænd og generaldirektorater opfordret til at afholde aktiviteter med fokus på handicap.

Ved plenarsamlingen i sidste uge vedtog Parlamentet desuden sine prioriteter for EU’s kommende strategi for personer med handicap 2025 til 2030. Her var et af hovedbudskaberne, at rettigheder for personer med handicap skal spredes ud på flere områder.

Parlamentet lagde samtidig vægt på, at strategien skal indeholde et fokus på kvinder med handicap og en EU-finansieret garanti for arbejde og uddannelse.

Strategien fik 409 stemmer for, 9 imod og 109 stemmer, der hverken var for eller imod.

Læs mere om Parlamentet holdning til EU’s strategi for personer med handicap 2025 til 2030 her.
 

Nye tiltag skal modarbejde korruption

Fælles regler for sanktioner og bedre samarbejde mellem nationale myndigheder og EU.

Sådan lyder to af tiltagene, der skal modarbejde korruption i EU, i en foreløbig aftale mellem Parlamentet og Rådet.

Reglerne er de første på området i EU, og de indeholder blandt andet én samlet definition for korruption og fælles sanktioner ved overtrædelse af lovene for korruption. Det skal forhindre forbrydere i at udnytte forskelle mellem landene.

Som en del af aftalen skal EU’s medlemslande også udgive en nationale strategi mod korruption.

Før det nye direktiv kan træde i kraft, skal aftalen vedtages formelt i Rådet og Parlamentet.
 

Udvalg vil sikre hurtigere krydsning af EU’s ydre grænser

Digitale løsninger skal hjælpe med at skrue op for tempoet, når rejsende skal over EU’s ydre grænser.

Det mener i hvert fald Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE), der onsdag blev enige om deres inputs til et forslag med digitale systemer for rejsedokumenter.

Udvalget ønsker blandt andet, at digitale rejselegitimationer med identitetsdokumenter kan indsendes på forhånd til godkendelse. Dog skal man stadig medbringe ID ved afrejse.  

Samtidig vil man oprette en digital EU-rejseansøgning, hvor rejsende kan have deres legitimationer liggende.

Ved afstemningen valgte 42 af medlemmerne forslaget til, imens 13 stemte imod og 17 stemte hverken eller.

Som det næste skal Parlamentet stemme om dets holdning til udvalgets forslag ved plenarsamlingen d. 15. til 18. december.
 

Fornyelse af EU’s told-aftale med udviklingslande

EU vil fortsat have en lav eller helt undlade told på varer fra udviklingslande.

Sådan lyder det blandt andet i en opdatering af EU’s GSP-system for toldpræferencer, som Parlamentet og Rådet blev enige om mandag.

Med den foreløbige aftale vil Rådet og Parlamentet blandt andet tilføje nye miljøkrav og menneskerettigheder til listen over mål, som landene skal forpligtige sig til for at opnå handelsfordele i EU. Det gælder eksempelvis kravene fra Paris-aftalen, Konventionen for Børns rettigheder og Konventionen for Rettigheder for Personer med Handicap.

Man vil desuden indføre strengere krav for, hvornår et land kan få frataget sine handelsfordele, når der er tale om manglende samarbejde i forbindelse med at tage irregulære migranter tilbage.

Du kan læse mere om aftalen i Parlamentets pressemeddelelse.

Parlamentet og Rådet skal hver især formelt godkende aftalen, for at den opdaterede toldaftale kan træde i kraft.

Nye krav til sikre lande uden for EU

Hvornår er et tredjeland sikkert for en asylansøger at vende tilbage til?

Det har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) vedtaget nye kriterier for i denne uge.

Ifølge udvalget skal et tredjeland leve op til ét af tre kriterier på en ny tjekliste, for at landet kan karakteriseres om et sikkert tredjeland (STC) for asylansøgeren.

Det første punkt på listen handler om, hvor stærk forbindelsen mellem ansøgeren og landet, hvor vedkommende kommer fra, er. Her vil man blandt andet se på familierelationer og kulturelle forbindelser.

Det andet punkt handler om, hvorvidt asylansøgeren har rejst igennem et andet land, hvor vedkommende kunne have søgt beskyttelse.

Listens tredje punkt indebærer mulighederne for at lave en aftale med landet uden for EU.

Kan man tjekke én af ovenstående punkter af, vil asylansøgerens anmodning afvises, lyder det fra LIBE-udvalget.

Som det næste skal Parlamentet godkende udvalgets holdning, så forslaget kan tages videre i de endelige forhandlinger med Rådet.
 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Pladserne i resten af 2025 er optaget, men hvis du vil på venteliste til en eller flere samlinger, skal du være velkommen til at rette henvendelse.

Du kan allerede nu søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• Februar d. 9.-11.
• Marts d. 9.-11.
• April d. 27.-29.
• Maj d. 18.-20.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

Det sker i den kommende uge

Det er ikke kun denne uge, der har leveret en række færdigforhandlede trilogaftaler. Med næste uges program er der mulighed for endnu flere. Her vil følgende områder tages op:  

Rapportering af bæredygtighed og due diligence. På mandag vil Parlamentet og Rådet forsøge at blive enige om en aftale, der skal stille færre krav til virksomheder om rapportering af bæredygtighed og due diligence. Aftalen går under navnet Omnibus I, og den kan du læse mere om i vores nyhedsbrev fra midten af november.

Mercosur-aftalen for landbrug. Udvalget om International Handel (INTA) vil mandag vedtage sin holdning til en foreslået beskyttelsesklausul i handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene om landbruget.

2040-klimamålet. Tirsdag vil Parlamentet og Rådet prøve at finde frem til en fælles aftale for et 2040-klimamål i EU på 90 procent.

EU’s lægemiddelpolitik. Parlamentet og Rådet vil onsdag prøve at nå til ende i forhandlingerne om en modernisering af EU’s lovgivning for lægemidler.

Prioriteter for EU’s udenrigspolitik. Mandag vil Udenrigsudvalget (AFET) quizze EU’s repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas, i en række udenrigspolitiske områder. Det gælder blandt andet forsvar, fredsplanen for Ukraine, EU’s relation til USA og Mellemøsten.

EU’s flerårige budget (MFF). Torsdag vil Budgetudvalget (BUDG) afholde sin første debat om udvalgets rapport for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2028 til 2034.

 

Redaktionen afsluttet fredag 5/12/2025 kl. 15:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Ida Svantemann Vestergård, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11