EP-Nyt 31#: Omnibus-overraskelse og klart budskab fra Belarus’ oppositionspolitikere

EU-apparatet har været på højtryk i denne uge med topmødet i Bruxelles og plenarsamling i Strasbourg. Til topmødet i Rådet havde Parlamentets formand, Roberta Metsola, tydelige budskaber med sig:

”Det her er et Parlament, som stadig er stærkt forpligtet til vores regelforenklingsagenda”, fortalte Roberta Metsola torsdag.

Metsolas fokus på regelforenkling var ikke tilfældigt. Dagen forinden havde Parlamentets medlemmer nemlig til stor overraskelse nedstemt forsimplinger til de nye regler for due diligence og bæredygtighedsrapportering.

Også andre væsentlige begivenheder har fundet sted i Strasbourg denne uge: Både vinderen af Sakharov-prisen for Tankefrihed 2025 og dette års vinder af Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik er blevet afsløret.

Samtidig har Belarus været et stort tema under plenarsamlingen. Parlamentets medlemmer har både haft besøg af landets to prominente oppositionspolitikkere Sergey Tihanovski og Sviatlana Tsikhanouskaya samt afholdt debat og udtalt en fælles støtte til landets kamp for demokrati.

I denne uge kan du derfor læse om:

• MEP’erne nedstemmer omnibus-forslag om rapportering af bæredygtighed
• MEP’erne støtter kampen for demokrati i Belarus - ifølge oppositionspolitikere kan EU gøre mere
• Andrzej Poczobut og Mzia Amaglobeli er modtagere af Sakharov-prisen 2025
• Projekt om skyggeflåde med russisk olie vinder Daphne-pris
• EU’s budget for 2026: Fokus på forskning og konkurrenceevne
• COP30: Parlamentet ønsker fortsat høje ambitioner
• Debat om fredsaftale i Mellemøsten
• Bliv trainee hos Europa-Parlamentet i foråret 2026
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

God læselyst!

 

MEP’erne nedstemmer omnibus-forslag om rapportering af bæredygtighed

Særligt ét afstemningsresultat er kommet bag på flere i denne uge.

Og det var, da Parlamentet med 318 stemmer imod afviste forhandlingsmandatet til en opdatering af EU’s regler for virksomheders rapportering af bæredygtighed og due diligence.

Kun 308 stemte for, og 34 stemte blankt onsdag til den hemmelige afstemning om Parlamentets ønsker til Omnibus I, som Retsudvalget (JURI) ellers havde vedtaget sin anbefaling til i sidste uge.

I stedet for at stemme om Retsudvalgets samlede pakke med ændringsforslag, skal Parlamentet nu i stedet stemme om samtlige ændringsforslag enkeltvis til miniplenarsamlingen i Bruxelles d. 13. november. I mellemtiden kan medlemmerne forberede yderligere ændringsforslag, som hele Parlamentet så også skal tage stilling til.  

Parlamentets formand, Roberta Metsola, forventer andre resultater ved afstemningen i november.

”Vi har ingen tid at spilde. Jeg forventer, at mandatet fra dette Parlament vil være stærkere, og at vi vil levere. Det er det, jeg vil sige til statslederne i morgen, når jeg skal tale til Det Europæiske Råd,” sagde hun efter afstemningen onsdag.

For nogle af de danske medlemmer af Parlamentet var onsdagens resultat en skuffelse. Det er i hvert fald tilfældet for Moderaternes Stine Bosse (M/Renew).

”Jeg er oprigtigt skuffet. Ikke kun på vegne af erhvervslivet, men på vegne af Europa”, fortæller hun til DR.

Ifølge DR er skuffelsen er ligeledes at finde hos Morten Løkkegaard (V/Renew) og Henrik Dahl (LA/EPP).

 SF’s medlem Kira Marie Peter-Hansen (SF/De Grønne) er derimod tilfreds med onsdagens afstemning.

”Jeg er lettet over, at Parlamentet i sidste øjeblik sagde stop for et frontalangreb på EU’s bæredygtighedslovgivning”, siger hun til DR.
 

MEP’erne støtter kampen for demokrati i Belarus - ifølge oppositionspolitikere kan EU gøre mere

Onsdag talte de to oppositionspolitikere og ægtefæller fra Belarus Sergey Tihanovski og Sviatlana Tsikhanouskaya til Parlamentet i Strasbourg.

Det gjorde de, kun få måneder efter at Sergey Tihanovski blev løsladt fra fængslet i Belarus. Med sig havde de et tydeligt budskab til EU og Parlamentet:

“Det er Europa, og ikke USA, der skal tage en ledende rolle på den østlige side. Det er Europa, der skal være den primære partner til at hjælpe Belarus hen mod demokrati. I er store, I er stærke, jeres populationer er hele 500 millioner, jeres BNP udgør 17 procent af verdens samlede. Jeres samlede investering i at hjælpe Ukraine ligger kun på 0,1 procent - noget fortæller mig, at I kan gøre meget mere.”  

Særligt opfordrede Sviatlana Tsikhanouskaya til, at EU støtter Ukraine i kampen mod Rusland så meget så muligt:

”Giv Ukraine alt, hvad landet behøver, ikke bare for at opretholde den nuværende situation, men til at vinde. Jeg opfordrer jer: Svæk Putin ved at sanktionere hans olie, og konfiskér hans aktiver”.

Samme dag kom medlemmerne af Parlamentet med en udtalelse om situationen i Belarus. Her fordømmer de blandt andet undertrykkelsen af politiske fanger og opfordrer til deres løsladelse.

Alexander Lukashenka er ikke en legitim præsident, lyder det fra Parlamentet, som også udtrykker solidaritet med modstanderne af Lukashenkas styre.

Samtidig opfordrer medlemmerne til, at internationale observatører overværer nye, frie og retfærdige valg i landet. Ikke mindst udtrykker Parlamentet en bekymring for Ruslands stigende indflydelse og sikkerhedstrussel i forbindelse med Belarus.

Til ugens debat om Belarus indledte kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen med at fordømme Belarus’ støtte til Ruslands invasion af Ukraine.

”Det har den seneste tid involveret levering af olie og gas for at supplere Ruslands energilevering. Siden 2021 har Belarus brugt migrationsbølger som et politisk værktøj til at presse EU’s ydre grænser. EU står i solidaritet med de påvirkede medlemslande.”

Parlamentets resolution om Belarus blev vedtaget med 458 stemmer for, 18 imod og 84 blanke stemmer.

 

Andrzej Poczobut og Mzia Amaglobeli er modtagere af Sakharov-prisen 2025

Journalisterne Andrzej Poczobut og Mzia Amaglobeli, der sidder fængslet i henholdsvis Belarus og Georgien, er dette års vindere af Sakharov-prisen for Tankefrihed.

Det annoncerede Parlamentets formand, Roberta Metsola, onsdag. Journalisterne overrækkes prisen, der er EU’s højeste udmærkelse inden for menneskerettigheder, blandt andet for deres kamp for at fortælle sandheden, lød det fra formanden.  

”De har begge betalt en høj pris for at fortælle sandheden om magten og er blevet symboler på kampen for frihed og demokrati. Parlamentet står sammen med dem, og med alle dem, der fortsat kræver frihed.”

Journalisten, essayisten og aktivisten Andrzej Poczobut er kendt for sin tydelige kritik af Alexander Lukashenkas styre og sine tekster om menneskerettigheder. Han er blevet arresteret mange gange, og siden han blev tilbageholdt i 2021 og ikendt otte års fængsel, er hans helbred forværret.

Parlamentet vedtog i marts 2024 en opfordring til øjeblikkeligt at løslade Andrzej Poczobut, fordi anklagerne imod ham ifølge medlemmerne var ”politisk motiverede”.  

Den georgiske journalist og direktør for medierne Betumelebi og Netgazeti Mzia Amaglobeli er blevet ansigtet på Georgiens pro-demokratiske protestbevægelse mod det ledende parti ”Georgian Dream”. I januar 2025 blev hun arresteret for at medvirke i en demonstration mod Georgiens regering, og i august blev hun idømt to års fængsel af politiske grunde.

I juni 2025 vedtog Europa-Parlamentet en opfordring til øjeblikkeligt at løslade Mzia Amaglobeli.

Prisen er opkaldt efter den sovjetiske fysiker og politiske dissident Andrei Sakharov og er gennem tiden blevet tildelt individer, grupper og organisationer for at anerkende værdien af deres arbejde for menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokratiske værdier.

Selve prisceremonien vil ske på plenarsamlingen i december. Når fængslede dissidenter tidligere er blevet tildelt prisen, har de sendt en repræsentant til at modtage prisen i deres sted.
 

Projekt om skyggeflåde med russisk olie vinder journalistpris

Mediet ”Follow the Money” har afsløret et skjult finansielt netværk, som har muliggjort Ruslands salg af olie på trods af sanktioner. Og tirsdag modtog mediet årets Daphne Caruana Galizia-pris for Journalistik.

Undersøgelsen er et samarbejde mellem medier fra Belgien, Tyskland, Grækenland, Italien, Norge, Holland, Storbritanien - og Danmark. Sammen har medierne vist, hvordan skibsejere i vesten har tjent over 6 milliarder dollars ved at sælge 230 gamle tankere til russiske skyggeflåder.

Det mednominerede medie fra Danmark er DanWatch, som har bidraget til arbejdet sammen med Follow the Money med en række artikler.

Prisen er opkaldt efter den myrdede maltesiske journalist, Daphne Caruana Galizia, og uddeles hvert år for at hylde journalistik, der fremmer eller beskytter EU’s kerneværdier om frihed, lighed og menneskerettigheder.
 

EU’s budget for 2026: Fokus på forskning og konkurrenceevne

EU’s overordnede budget for 2026 skal ligge på 193,3 milliarder euro. Desuden må øgede udgifter til blandt andet forsvar ikke ske på bekostning af programmer såsom Erasmus+.

Sådan lyder det blandt andet i Parlamentets forslag til EU’s budget for 2026, som Parlamentet vedtog onsdag eftermiddag.

Med forslaget ønsker Parlamentet at hæve det samlede budget for næste år med 597 millioner euro sammenlignet med Kommissionens forslag.

I en tid med global ustabilitet, klimaforandringer og øget protektionisme, har EU brug for at investere i mennesker og deres prioriteter, lyder det fra Parlamentet.

Desuden er Parlamentet uenig i nogle af de områder, som EU’s regeringer foreslår at skære ned, herunder i programmerne Erasmus+ og EU4Health.

Samtidig ønsker Parlamentet blandt andet at øge budgettet for Horizon Europe, EU’s forskningsprogram, med 60 millioner euro og give transport- og energinetværk 80 millioner euro.

Med onsdagens afstemning indleder Parlamentet tre ugers forhandlinger med Rådet. Den første runde af forhandlingerne forventes at finde sted den 4. november.
 

COP30: Parlamentet ønsker fortsat høje ambitioner

I november afholdes den tredivte globale klimakonference COP30 i Bélem. Derfor har Parlamentet denne uge vedtaget en række krav, som EU skal tage med til Brasilien.  

Torsdag godkendte Parlamentet nemlig forslaget fra Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed (ENVI), der blandt andet kræver, at EU stopper sin afhængighed af fossile brændsler og skruer op for energiomstillingen.

Med beslutningen ønsker Parlamentet, at EU skal fortsætte sine ambitiøse klimamål og prioritere omkostningseffektiviteten, den europæiske økonomis konkurrenceevne, social inklusion, og et højt niveau af miljøsikkerhed.

Samtidig opfordrer Parlamentet til, at det internationale samfund har en øget opmærksomhed på konflikters påvirkning af klimaet, og at alle lande skal bidrage for at sikre finansieringen til klimaet. 
 

Debat om fredsaftale i Mellemøsten

Tirsdag formiddag afholdt Parlamentet debat om den seneste fredsaftale i Mellemøsten og EU’s rolle. Her fremhævede danske Anders Vistisen (DF/Patriots), at fredsaftalen er en glædelig nyhed.

”En våbenhvile og løsladelsen af gidsler skal fejres. Under Parlamentets debat virker folk fra De Liberale, socialisterne og De Grønne dog mere rasende, endda mere end da krigen var i gang,” lød det fra Anders Vistisen.  

Ifølge SF’s medlem Villy Søvndal (SF/De Grønne) bør EU presse på for, at krigsforbrydere stilles til ansvar. Han fremhævede samtidig dem, der fortsat er i de israelske fængsler.  

”Tusinde mænd, kvinder og børn sidder stadig i de israelske fængsler - mange uden rettergang og rettigheder - de fleste udsat for ydmygelser,” sagde Villy Søvndal.

 

Bliv trainee hos Europa-Parlamentet i foråret 2026

Hvis du gerne vil have fingrene helt ned i EU-samarbejdet og få erfaring fra en international politisk organisation, kan du nu søge en af de to stillinger som lønnet trainee på Europa-Parlamentets kontor i København. Det er en oplagt mulighed for at opleve det europæiske demokrati helt tæt på.

Den ene stilling er som trainee i presseteamet, hvor du kan prøve kræfter med mange forskellige journalistiske opgaver og formater - fra nyhedsbreve, læserbreve og artikler til pitching af historier til pressen.

Den anden stilling er som trainee i teamet for kommunikation, hvor du vil prøve kræfter med mange forskellige kommunikationsopgaver - alt fra indhold til Facebook og Instagram til udarbejdelse af visuelle og grafiske elementer til begivenheder.

De to stillinger er lønnede og løber over fem måneder fra den 1. marts 2026 til den 31. juli 2026. Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025.

Du kan læse mere om og søge stillingen med fokus på journalistik her og stillingen med fokus på kommunikation og sociale medier her.

Der er også hundredvis af andre traineepladser rundt omkring i Europa-Parlamentet. Dem kan du læse mere om her.

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Pladserne i resten af 2025 er optaget, men hvis du vil på venteliste til en eller flere samlinger, skal du være velkommen til at rette henvendelse.

Du kan allerede nu søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

-    Februar d. 9.-11.
-    Marts d. 9.-11.
-    April d. 27.-29.
-    Maj d. 18.-20.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.
 

Redaktionen afsluttet fredag 24/10/2025 kl. 15:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Ida Svantemann Vestergård, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11