EP-Nyt #35: Aldersgrænse på sociale medier på vej
EU skal vise større lederskab i kampen for fred i Ukraine, lød det i denne uge fra Parlamentet. Samtidig presser MEP’erne på for en aldersgrænse på sociale medier.
16 år skal være grænsen for, hvornår de unge må klikke sig ind på de sociale medier.
Sådan lød det blandt andet, da Parlamentet i denne uge kom med deres anbefalinger til, hvordan EU bedre kan beskytte unge på nettet. I spidsen for anbefalingerne stod Christel Schaldemose (S/S&D), som kunne glæde sig over onsdagens afstemning.
Samtidig har denne uge stået i Ukraines tegn. Trump har været i rampelyset for at lægge pres på forhandlingerne, og også Parlamentet har debatteret krigen. Her blev de blandt andet enige om, at EU - såvel som Ukraine selv - skal indtage en tydeligere rolle i forhandlingerne.
Ugen har også indeholdt et blik på de geopolitiske spændinger i Arktis og en forenkling af regler om skovrydning. Ikke mindst har der været en række afgørende vedtagelser - blandt andet for næste års budget, et forsvarsindustriprogram og for EU’s hunde og katte.
Derfor kan du i denne uge læse om:
- Parlamentet ønsker aldersgrænse på 16 år for sociale medier
- EU skal vise lederskab i kampen for fred i Ukraine
- MEP’erne advarer om geopolitisk oprustning i Arktis
- Første fælles forsvarsindustriprogram er vedtaget
- Nye regler for sikkerhed i legetøj er godkendt
- Budget for 2026 vedtaget
- Ny aftale skal beskytte hunde og katte
- Parlamentet støtter forenkling af regler for skovrydning
- EU-landenes europaudvalg mødes i København
- Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
- Det sker i den kommende uge
Rigtig god læselyst!
Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.
Parlamentet ønsker aldersgrænse på 16 år for sociale medier
Unge skal ikke være på de sociale medier, før de er fyldt 16 år.
Sådan lyder det i en betænkning med en række anbefalinger til at beskytte mindreårige online, som Parlamentet vedtog onsdag denne uge.
Parlamentets medlemmer kan især takke hovedordføreren bag rapporten for anbefalingerne - nemlig Christel Schaldemose (S, S&D).
”Vi synes, at mindreårige skal beskyttes bedre online, end de gør i dag”, sagde Christel Schaldemose på et pressemøde onsdag eftermiddag.
Parlamentet opfordrer desuden til en strengere håndhævelse af EU’s regler på det digitale område, herunder bøder og mulige forbud mod platforme, der bryder reglerne.
Desuden ønsker Parlamentet at indføre et forbud mod anbefalingsalgoritmer baseret på engagement og såkaldte loot boxes, der medvirker i eksempelvis gambling.
Parlamentet ønsker desuden, at EU arbejder for at håndtere de etiske og juridiske udfordringer, der kommer af AI-værktøjer. Her fremhæves blandt andet deepfakes, chatbots skabt til samvær og AI-drevne apps med nøgenhed.
Anbefalingerne kommer forud for, at Kommissionen vil fremsætte et lovforslag om beskyttelse af mindreårige online. Til afstemningen stemte 483 af Parlamentets medarbejdere for, 92 imod og 86 hverken/eller.
EU skal vise lederskab i kampen for fred i Ukraine
Imens Trump indtog det internationale rampelys i forhandlingerne om Ukraine i denne uge, har Parlamentet også debatteret krigen med Kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Her opfordrede de til, at EU skal vise lederskab.
Torsdag vedtog Parlamentet nemlig deres holdning til krigen med 401 stemmer for, 70 imod og 90, der hverken stemte for eller imod.
Parlamentet holdning er blandt andet, at intet skal besluttes om Ukraine, uden Ukraine selv er med.
Desuden understreger medlemmerne behovet for, at EU’s medlemslande vedtager det såkaldte erstatningslån til Ukraine med de indefrosne russiske midler.
Som noget tredje blev medlemmerne enige om, at de ikke vil anerkende Ukrainsk territorie besat af russerne som russisk.
MEP’er advarer om geopolitisk oprustning i Arktis
EU skal udnytte det skiftende politiske momentum, der er i Arktis, til at styrke sit samarbejde med regionen.
Det er én af hovedpointerne i den beslutning, Parlamentet tog torsdag. Her advarer medlemmerne om geopolitisk konkurrence, militær opbygning, energiomstilling og globale miljøændringer i Arktis.
Da regionen leverer afgørende ressourcer til Europas strategiske autonomi, opfordrer Parlamentet til at styrke de økonomiske og strategiske bånd og tilbyde fordelagtige medlemskaber til Grønland, Norge og Island.
Medlemmerne peger også på, at Arktis bør styres af folkeretslige principper.
Beslutningen om Arktis blev vedtaget med 510 stemmer for og 75 stemmer imod, imens 80 afstod fra at stemme.
Første fælles forsvarsindustriprogram er vedtaget
Tirsdag godkendte Parlamentet, at EU skal have sit første fælles forsvarsindustriprogram (EDIP).
Ved afstemningen valgte 457 medlemmer at stemme for, imens 148 stemte imod og 33 stemte hverken/eller.
Dermed kan det første program for en fælles forsvarsindustri i EU, der har fået et budget på 1,5 milliarder euro, træde i kraft.
Her afsætter EU 300 millioner euro til støtte til Ukraine, ligesom EU indfører et ’Køb Europæisk’-princip.
Før de nye regler kan offentliggørestræde i kraft i Official Journal, skal medlemsstaterne i Rådet også vedtage aftalen formelt.
Nye regler for sikkerhed i legetøj er godkendt
Selvom EU allerede har strenge regler for legetøj, kommer der nu flere til.
Tirsdag godkendte Parlamentets medlemmer nemlig en aftale med Rådet, som skal beskytte børns sundhed og udvikling.
De nye regler er en opdatering af et direktiv fra 2009 og er vedtaget i forbindelse med det øgede omfang af online shopping i den seneste tid.
Opdateringen betyder, at forbuddet mod en række stoffer udvides. Det gælder blandt andet hormonfremkaldene stoffer og stoffer, der kan påvirke åndedrættet, huden eller indre organer. Desuden gælder forbuddet forsætlig brug af PFAS og de farligste typer af bisphenol.
Medlemslandene og aktører i industrien har fire et halvt år til at implementere de nye regler for legetøj.
Budget for 2026 vedtaget
Med en vigtig krusedulle fra Parlamentets formand blev budgettet for 2026 til lov i denne uge.
Torsdag underskrev Roberta Metsola (EPP), Parlamentets formand, nemlig budgettet for næste år. Det gjorde hun, efter medlemmerne vedtog budgettet med 419 stemmer for og 185 imod.
I budgettet for næste år har EU blandt andet afsat 372,7 millioner euro til centrale områder, herunder forskning, sundhed og beskyttelse af borgere.
93 procent af EU’s budget er allerede afsat til EU’s programmer. Det er derfor er relativt mindre beløb, som faktisk har været op til forhandling forud for vedtagelsen af budgettet.
Du kan læse mere om budgettet i vores nyhedsbrev for uge 47 eller i Parlamentets pressemeddelelse.
Ny aftale skal beskytte hunde og katte
I fremtiden skal landene i EU have et samlet overblik over alle landets hunde og katte.
Det har Parlamentet og Rådet onsdag besluttet med en uformel aftale, der skal beskytte hunde og katte og begrænse grusomme forretningsmetoder.
Med den uformelle aftale vedtager EU de første fælles regler for avl, beboelse, sporbarhed og handel med hunde og katte i Unionen.
Som en del af aftalen skal hunde og katte hos private ejere kunne identificeres med en mikrochip og registreres i en national database. Private hunde- og katteejere, der ikke sælger dyr, har 10 til 15 år til at registrere deres kæledyr.
Desuden indeholder aftalen et forbud mod at avle hunde eller katte med overdrevne fysiske træk.
Omkring 44 procent af EU’s borgere har et kæledyr.
Før reglerne kan træde i kraft, skal Parlamentet og Rådet formelt godkende aftalen.
Parlamentet støtter forenkling af regler for skovrydning
Virksomheder skal have endnu et år til at implementere reglerne for skovrydning. Desuden skal nogle virksomheder have mere simple krav for due diligence.
Sådan lyder det i en række forenklinger af EU’s forordning om skovrydning, som Parlamentet vedtog onsdag med 402 stemmer for, 250 imod og 8, der afstod fra at stemme.
Forenklingerne skal gøre det nemmere for virksomheder og globale interessenter at implementere EU’s regler for at undgå, at produkter i EU ikke stammer fra ryddede områder.
EU’s forordning om skovrydning blev vedtaget i april 2023. Den krævede blandt andet, at store virksomheder skulle tilpasse sig reglerne fra den 30. december 2025 og små virksomheder fra den. 30. juni 2026.
EU-landenes europaudvalg mødes i København
Inden længe vil op mod 300 personer fra overalt i EU mødes på Tivoli Hotel og Congress Center.
Den 30. november til den 2. december afholdes nemlig COSAC-plenarmøde i København, hvor medlemmer af EU-landenes europaudvalg mødes med en række personer fra EU.
På mødet vil deltagerne drøfte aktuelle europapolitiske emner, såsom handel og den grønne omstilling. Formålet er nemlig at give nationale parlamentarikere mulighed for at tale om europapolitiske emner med hinanden og folk fra Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet.
Siden 1989 har COSAC-mødet været afholdt to gange om året.
Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.
For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.
Pladserne i resten af 2025 er optaget, men hvis du vil på venteliste til en eller flere samlinger, skal du være velkommen til at rette henvendelse.
Du kan allerede nu søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:
- Februar d. 9.-11.
- Marts d. 9.-11.
- April d. 27.-29.
- Maj d. 18.-20.
Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.
Det sker i den kommende uge
Efter en plenaruge med meget på programmet, ser Parlamentets medlemmer nu ind i en uge, hvor de skal drøfte forskellige emner i deres udvalg.
EU’s handelsprioriteter. Udvalget om International Handel (INTA) vil tirsdag beskæftige sig med to kommende vedtagelser: Den ene handler om implementeringen af toldaftalen med USA og den anden om Mercosur-aftalen.
EU og USA’s relationer. Tirsdag vil Udenrigsudvalget (AFET) se nærmere på de politiske relationer mellem EU og USA. Her forventer man, at MEP’erne blandt andet vil opfordre til en sammenhængende tilgang til USA fra landene, og til at USA styrker sin ledende rolle i fredsforhandlingerne om Ukraine. Samtidig forventes det, at MEP’erne vil tage positivt imod forslagene om at afslutte krigen i Gaza.
Ny europæisk chefanklager. På onsdag vil Udvalget for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) prioritere de forslåede kandidater til at stå i spidsen for Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO).
Digital rejseanmodning. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) vil onsdag stemme om, hvorvidt EU skal oprette en digital rejseansøgning og digitale rejselegitimationer for at reducere ventetiden ved EU’s grænser.
Uge om rettigheder for personer med handicap. I den kommende uge afholder Parlamentet sin tredje udgave af Disability Rights Week. Her vil Parlamentet sætte spot på inklusion af og rettigheder for personer med handicap i EU.
Redaktionen afsluttet fredag 28/11/2025 kl. 16:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Ida Svantemann Vestergård, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11