EP-nyt #30: EU-topmøde tydeliggør fronterne i budgetkampen

Den seneste uge i Bruxelles har været travl. Med topmøde i Rådet, hvor der både var alvorstungt besøg, men også grundlæggende debatter om EU's fremtidige prioriteter og økonomi.

Europa-Parlamentet arbejder videre med EU's kommende syvårige budget, mens medlemslandene forsøger at finde fælles fodslag om både størrelsen og finansieringen. Samtidig er der pres på for at nå en aftale inden årets udgang, selv om flere lande tøver med at forpligte sig.

Den debat fortsætter uden tvivl, når MEP’erne i denne uge mødes i Strasbourg. Her er der alt fra menneskerettighedspriser til passagerrettigheder og russiske droneangreb på dagsordenen.

Det, og meget mere, kan du blive klogere på i dette nyhedsbrev, der både dækker sidste uges begivenheder og vender blikket frem mod denne uges plenarsamling. 

I denne uge er der følgende på menuen: 

• Flere lande tøver med budgetaftale inden nytår
• MEP'er kræver et mere ambitiøst EU-budget
• EU vil gøre det lettere at arbejde på tværs af grænser
• Denne uge i Parlamentet
• Rejsestipendium
• Vi søger to lønnede trainees 

God læselyst! 

Flere lande tøver med budgetaftale inden nytår

Det var et par stjernespækkede dage i Bruxelles, da EU-landenes stats- og regeringschefer torsdag og fredag i sidste uge samledes til EU-topmøde. Og der har været nok at tage fat på. 

Øverst på dagsordenen var sikkerhed, konkurrenceevne og EU’s budget.

EU’s kommende syvårige budgetramme for 2028-2034 fastlægger, hvor mange penge EU må bruge, og hvordan pengene skal fordeles mellem EU’s forskellige prioriteter i perioden. Men medlemslandene er langt fra enige om budgettets størrelse og fordelingen af midlerne. Derfor tøver flere lande med at forpligte sig til en aftale inden årets udgang.

Derudover fremhævede Parlamentets formand, Roberta Metsola, netop EU’s budget som en af de sten i skoen, der lige nu nager hele Europa. 

”Jeg håber, at vi når til enighed om budgettet inden udgangen af i år. Vi har stadig tid til at samle alle landene. Men det er ingen hemmelighed, at der er store forskelle landene imellem, og jeg vil sige, at forskellene måske er større end nogensinde før.”

Og de helt store forskelle mellem medlemsstaterne bed den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), også mærke i under topmødet. 

Statsministeren forventede, at det ligesom under de seneste budgetforhandlinger forud for budgettet 2021-2027, ville blive svært at nå til enighed landene imellem. 
Hun fremhævede dog, at Danmark er et af de lande, der ”betaler mest til gildet”, og derfor har en god hånd i budgetforhandlingerne:

”Uagtet hvad der måtte være af andre diskussioner i andre lande, så skal niveauet for budgettet ned, det skal moderniseres, og der skal bruges markant flere penge på forsvar og kontrol af vores ydre grænser.”

Danmark kæmper sammen med fem andre lande, også kaldet ”the frugals” eller de sparsommelige, for både størrelsen på budgettet, men også for at få flyttet penge væk fra landbrugsstøtte og over i investeringer i netop forsvar og konkurrenceevne. 

Mens 17 andre EU-lande, der kalder sig ”Venner af Samhørighed”, advarer mod at skære yderligere i budgettet. 
De 17 lande, der primært kommer fra Syd- og Østeuropa, mener, at det kommende syvårige budget allerede er blevet skåret markant ned i det irske EU-formandskabs budgetforslag. De vil derfor beskytte støtten til landbruget og EU’s regioner - modsat Danmarks prioriteter.

Det nuværende budget løber til og med år 2027, så den nye budgetramme for 2028-2034 skal gerne på plads i god tid, inden den nuværende udløber. 

Zelenskyj advarer: Hvis Ukraine falder, rammer det hele Europa
Selvom budgettet formelt stod øverst på dagsordenen, var det ikke det eneste, der løb med opmærksomheden under topmødet. 

Den tilspidsede energikrig mellem Rusland og Ukraine fyldte også, og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs besøg i Bruxelles gjorde støtten til Ukraine et helt centralt emne. 

I den forbindelse lovede Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola, inden hun talte til stats- og regeringscheferne, fortsat støtte til Ukraine. Hun slog fast, at det værste, EU kan gøre lige nu, er at kigge væk. Det handler både om at få afsluttet krigen for ukrainernes skyld og om Europas sikkerhed.

Efter Zelenskyjs møde med EU-toppen holdt han et pressemøde for en fuld sal i Parlamentet. Her fremhævede den ukrainske præsident, at han altid har fået støtte fra sine europæiske kolleger, og det er han taknemmelig for. 

Herudover fastslog han, hvor akut og alvorlig situationen i Ukraine er lige nu: 

”Putin vil ødelægge os. Han respekterer ikke vores suverænitet eller territoriale integritet. Så tror du virkelig, at han kun har brug for den østlige del af vores land? Selvfølgelig er det ikke nok. Hvis vi falder, vil 20 millioner ukrainere komme til Europa, fordi han vil ødelægge os og fordrive os. Derfor beder vi jer om at stå fast og forsvare vores land.”

MEP'er kræver et mere ambitiøst EU-budget

Medlemmerne af Europa-Parlamentet har ligeledes fortsat travlt med at forhandle EU's kommende syvårige budget. 

Mandag den 12. oktober stemte Parlamentets Budgetudvalg om den tilhørende resolution, mens forhandlingerne fortsætter om, hvor stort budgettet skal være, og hvordan det skal finansieres. 

Samtidig har det irske EU-formandskab foreslået en forhandlingsramme, der lægger op til at skære otte procent af Kommissionens oprindelige budgetforslag. 

Det møder kritik fra Parlamentets ledende forhandlere, der mener, at EU ikke kan løfte flere opgaver med færre ressourcer. De peger på, at Europas udfordringer er strukturelle og ikke midlertidige. Derfor kræver det også en langsigtet økonomisk indsats.

”EU's ledere burde se på, hvordan Europa kan imødegå disse udfordringer og ikke strides om, hvor meget der skal skæres fra et fælles budget, der udgør blot 1 % af den europæiske økonomi”, skriver Siegfried Mureşan (EPP, Rumænien) og Carla Tavares (S&D, Portugal), Europa-Parlamentets medordførere på EU’s langsigtede budget i et indlæg i Børsen i sidste uge. 

Beregninger viser, at EU-budgettets reelle værdi vil falde med cirka 161 mia. euro sammenlignet med det nuværende budget. Selvom det kommende budgetforslag er 356 mia. euro større på papiret, vil inflation og tilbagebetaling af de enorme fælles lån, vi optog under Corona-epidemien, komme til at betyde, at budgettet reelt bliver 10 procent mindre værd.

”Det er tydeligt, at det irske EU-formandskab ikke vil tage stilling til, hvordan EU-budgettet skal finansieres, men kun foreslår mindre justeringer. Vi er især skuffede over, at ingen af Parlamentets forslag er kommet med, selv om flere medlemslande har taget positivt imod dem,” siger Danuše Nerudová (EPP, Tjekkiet), der er Europa-Parlamentets medordfører for EU’s egenindtægter. 

Det store arbejde med budgettet fortsætter i denne uge. Mandag de. 19. oktober skal Budgetudvalget (BUDG) og Budgetkontroludvalget (CONT) drøfte de fælles regler for, hvordan EU's udgifter skal overvåges, og hvordan man sikrer større gennemsigtighed i brugen af pengene.

EU vil gøre det lettere at arbejde på tværs af grænser

Omkring 14 millioner EU-borgere bor eller arbejder i et andet EU-land end deres eget. 
Men det kan stadig være svært at få sin uddannelse anerkendt og dokumentere sine sociale rettigheder på tværs af grænser.

Mandag drøftede Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) EU's nye lovpakke om retfærdig arbejdsmobilitet med Europa-Kommissionens ledende næstformand, Stéphane Séjourné.

Ifølge udvalgets formand, Li Andersson (Left, Finland), er Kommissionen og Parlamentet allerede enige om flere centrale mål: 

”Men der er selvfølgelig detaljer, vi skal blive enige om. Og djævlen ligger i detaljen,” sagde Li Andersson.

Stéphane Séjourné fremhævede samtidig behovet for enklere regler og større juridisk klarhed for arbejdsgiverne. Han pegede også på, at Europas økonomi og industri er under pres, ikke mindst bilindustrien.

”Vi vil gerne både kunne producere, skabe vækst og kvalitetsarbejde i Europa. Øge vores kapacitet og skabe vores egne forsyningskæder,” sagde Stéphane Séjourné.

Du kan se hele debatten i Udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender her. 

Herudover påpegede han, at forslagene er en økonomisk strategi, der på sigt skal sikre Europas suverænitet.  

Lovpakken består af fem forslag, der blandt andet skal styrke Den Europæiske Arbejdsmyndighed, gøre det lettere at få kvalifikationer anerkendt på tværs af grænser og indføre et såkaldt europæisk socialsikringspas. 

Samlet skal forslagene gøre det nemmere at arbejde på tværs af EU's grænser og dokumentere sine sociale rettigheder digitalt.

Forslagene skal nu behandles af Europa-Parlamentet og Ministerrådet, som skal nå til enighed, før de kan vedtages. Der er endnu ikke fastlagt en endelig tidsplan for, hvornår hele pakken kan være vedtaget, og lovpakken er derfor også i en meget spæd fase. 

Denne uge i Parlamentet

I denne uge samles MEP’erne igen til plenarsamling i Strasbourg. Her skal de blandt andet stemme om nye regler for passagerrettigheder, diskutere EU’s kommende budget og debattere Ruslands angreb på EU’s territorium.

Mandag vil Parlamentets Retsudvalg (JURI) og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) stemme om et nyt EU-program for 2028-2034, der skal styrke samarbejdet mellem medlemslandenes retssystemer og borgernes adgang til retfærdighed.

Derudover skal Miljøudvalget stemme om en ændring af EU’s kvotehandelssystem, der kan give visse industrivirksomheder flere gratis CO₂-kvoter frem til 2030 for at lette deres økonomiske omkostninger.

Tirsdag skal Europa-Parlamentet debattere EU’s årlige budget, der kun gælder for 2027, som finansierer EU’s programmer og aktiviteter. Parlamentets budgetudvalg ønsker at øge budgettet med 1,17 mia. euro i forhold til Kommissionens forslag og styrke finansieringen af blandt andet transport, energi, landbrug og klimatilpasning. MEP’erne ønsker samtidig at beskytte centrale EU-programmer mod besparelser som følge af tilbagebetalingen af EU’s fælles gæld.

MEP’erne skal også stemme om nye EU-regler, der skal styrke passagerers rettigheder ved rejser med fly, tog, bus og skib. Reglerne skal gøre det lettere at få refusion og kompensation ved aflysninger. Flypassagerer vil blandt andet få ret til fuld refusion ved aflyste rejser, der er booket gennem formidlere, og personer med handicap vil få ret til gratis ledsagelse, når der er behov for det.

Samme dag skal Parlamentet diskutere EU’s støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og USA’s sanktioner mod domstolen. Både Europa-Parlamentet og EU’s udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas, har kritiseret sanktionerne, som de mener truer domstolens arbejde med at retsforfølge krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Debatten skal blandt andet handle om, hvordan EU kan støtte domstolen og forsvare international retfærdighed.

Onsdag skal MEP’erne debattere og stemme om EU’s Erasmus+-program for perioden 2028-2034. Programmet støtter uddannelse, ungdomsarbejde og læring på tværs af landegrænser.

Samme dag skal Parlamentet debattere FN’s kommende klimakonference COP31, som afholdes i Antalya i Tyrkiet fra den 9. til den 20. november. Parlamentet skal fastlægge sine prioriteter for konferencen, herunder udfasning af fossile brændstoffer, øget klimafinansiering og støtte til sårbare lande. MEP’erne stemmer om en resolution torsdag den 22. oktober.

Onsdag uddeles også Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik i Parlamentet. Prisen går hvert år til journalistik, der fremmer eller forsvarer EU’s grundlæggende værdier, herunder frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincipper og menneskerettigheder.
Prisuddelingen finder sted omkring årsdagen for mordet på den maltesiske journalist og antikorruptionsblogger Daphne Caruana Galizia, der blev dræbt i 2017.
Du kan læse mere om de ti finalister, der er nomineret til prisen, her.

Torsdag kl. 12 bliver vinderen af Sakharov-prisen for tankefrihed 2026 offentliggjort. Prisen hædrer personer og organisationer, der kæmper for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.
Europa-Parlamentet uddeler prisen ved årets sidste plenarsamling i december. Den er ledsaget af en pengepræmie på 50.000 euro.

Hver af Parlamentets politiske grupper kan indstille kandidater, ligesom individuelle MEP’er kan gøre det. Det kræver dog støtte fra mindst 40 MEP’er for hver kandidat. Du kan læse mere om de nominerede her.

Torsdag skal MEP’erne også stemme om en resolution om Ruslands seneste droneaktiviteter og angreb på EU’s territorium, herunder mod skibsfarten i Sortehavet. Parlamentet skal desuden debattere Kommissionens beslutning om at ophæve sanktionerne mod import af russisk sabelpels.

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme af sted til følgende plenarsamlinger i 2026:
•    November d. 23.-25.
•    December d. 14.-16.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

Vi søger to lønnede trainees 

Europa-Parlamentets kontor i København søger to lønnede trainees med opstart 1. marts 2027. Den ene stilling har fokus på presse og journalistik, mens den anden er målrettet sociale medier og kommunikation.
Begge stillinger giver mulighed for at arbejde med EU-politik, formidling og kommunikation i et internationalt miljø.

Du kan læse mere om de to stillinger ved at klikke her..